Super Challenge   12/06/08

Varm weekend på Jyllandsringen
MC-Basen Super Challenge- til juniløbet i MC-Basen Super Challenge
Lufttemperaturen var høj til 3. afdeling af MC-Basen Super Challenge løbene på Jyllandsringen i den forgangne weekend, men asfalttemperaturen var endnu højere, idet solen bagte lige ned i den sorte asfalt.

Kørerne fra Martin – Speed of Light Steven Tirsgaard opnåede en 5. plads i 1. løb og blev nr. 6 i 2. løb, mens Steen Hansen placerede sig som henholdsvis nr. 7 og 8 i de 2 løb søndag. Der deltog 30 kørere i 3. afdeling af MC-Basen Super Challenge, hvilket er det største nogen sinde i motorcykelklassen i forbindelse med afvikling af DTC løbene.

Vi skal hente lidt mere fart ud af Yamaha YZF R6 racerne for at kæmpe med om pladserne på podiet. Derfor skal tiden indtil løbet på Padborg Park 28. – 29. juni benyttes til at finde nogle flere hk i motorcyklerne. Der er placeret en gruppe på 7 – 8 kørere lige efter de 2 førende Jan Jespersen og Thomas Harding, og det bliver de små marginaler, der vil afgøre placeringerne mellem denne samling af kørere, hvorfor det er yderst vigtigt, at hente yderligere kræfter ud af racerne samt optimere dækvalget fra Bridgestone.

Søndag formiddag afvikledes 1. løb, hvor Steven Tirsgaard havde startplacering som nr. 4 i første række. Steven fik en god start, hvor han var nr. 3 nede i første sving, men undervejs i løbet måtte han se Kim Phillip slippe forbi. I løbet var der en konstant indbyrdes duel mellem Ronnie Ourø, Kenn Jensen, Kim Phillip og Steven, hvor der flere gange blev byttet placering, men ved målstregen passere Steven som nr. 5. De 4 kørere havde ingen mulighed for at nå op til de førende Jan Jespersen og Thomas Harding. ”Jeg pressede meget for at indtage 3. pladsen, men det lykkedes ikke for mig” sagde Steven efter løbet. Det kan lige bemærkes, at der mellem de 4 kørere kun var 6 hundrededel af et sekund i forskel ved passage af målstregen. Steen Hansen startede fra en placering som nr. 5, den første kører i 2. startrække, og han fik en tilfredsstillende start ned til første sving, men nåede ikke helt med de forankørende, hvilket resulterede i, at han gennem hele løbet kørte helt alene uden nogen konkurrenter lige omkring sig, ved det ternede flag passerede han som nr. 7 med 2 sekunder ned til nr. 8.

Det sidste løb søndag eftermiddag startede Steven Tirsgaard som nr. 5, og han fik en rigtig god start, men i første sving kom han i klemme og måtte bremse, hvilket resulterede i, at den gode start blev vekslet til en placering som 10 - 12 stykker. Resten af løbet formede sig som overhalinger op gennem feltet til 6. pladsen med rigtig gode omgangstider, og ved passage af det ternede flag var han oppe i halen på Ronnie Ourø. Steven udtrykte efter løbet, ”at han efter det kaotiske 1. sving i løbet var tilfreds med slutresultatet.” Steen Hansen startede fra en placering som nr. 8, og holdt sin placering ned i første sving, hvorefter der dannede sig en trio med Allan Howard Christiansen, Ulrik Døssing Nielsen og Steen Hansen. Steen Hansen udtalte efter løbet, ”at der mellem disse 3 kørere udviklede sig et rigtigt ”hundeslagsmål” med flere positionsskift undervejs i løbet, hvorunder motorcyklens bagende slap fra asfalten. Det sluttede med en 8. plads til Steen lige efter Allan Howard Christiansen og foran Ulrik Døssing Nielsen.” Det må siges, at publikum fik underholdning for pengene ved deres dyst undervejs i løbet.

I den samlede stilling fastholdt Steen Hansen sin 9. plads med 43 point, mens Steven indtager en samlet 7. plads med 60 point, der er kun 9 point op til 3. pladsen.

4. afdeling af MC-Basen Super Challenge er på Padborg Park d. 28. – 29. juni 2008.

Se i øvrigt galleri på: THMotorsport.dk

Martin – Speed of Light
TH Motorsport


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Super Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto