Danish Touringcar Challenge   15/06/08

Med næb og kløer!
Næb og kløer...det var næst efter Seat Leon'en Jasons vigtigste arbejdsredskaber i sidste weekend på Jyllandsringen. Det blev til endnu en indbringende weekend med flotte resultater til Jason. Udover fine placeringer blev det til et avancement i den samlede stilling.

Søndagen var på alle måder en dag, hvor Jason måtte køre det bedste, han har lært - og det blev en dag, hvor flere af medkørerne måtte vænne sig til, at se feltets flotteste bagende med Team BYGMA-logoet.


Dette udsyn måtte flere konkurrenter affinde sig med i dagens ræs.
(Foto: Watt.dk)

I flere omgange så vi bl.a Michael Outzen, Michel Nykjær og ikke mindst Jan Magnussen kæmpe for at slippe forbi Jason - men lige lidt hjalp det. Jason forsvarede med næb og kløer, og trods lidt racing-pufferi, så blev der holdt stand.

Der var godt bid i Leon'en og på flere specifikke steder på banen, havde Jason bedre fat end konkurrenterne. Det kunne ses tydeligt i de længervarende tætte dueller. Herunder bl.a. med Michel Nykjær, som kæmpede for at slippe forbi Jason.


(Foto: Watt.dk)

Det blev da også til lidt venskabelig puffen (se billede herunder), da Jan og Jason i heat 2 kæmpede en tæt duel over flere omgange. "Ja, jeg var vist lidt langsommere end Jan flere steder - men jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at forsvare mig," udbryder en storsmilende Jason med Jan ved sin side.

"Det var så godt, som vi overhovedet kunne have håbet på," siger Jan Magnussen. "Når jeg kikker tilbage, ville jeg godt have haft flere points ud af andet heat, men Jason kæmpede godt for sagen, og vi havde et herrerace. Jeg kunne ikke finde en vej forbi ham. Jeg var ellers noget hurtigere, men han lukkede pænt af de steder, hvor det var muligt."

"Det kan jo godt lade sig gøre at køre motorløb uden at ramme hinanden," siger Jason Watt om en af de dueller, han og Jan Magnussen havde.

"Og det siger jeg ikke, fordi det var mig, som holdt Jan bagved! Det var en fornøjelse at køre side om side med Jan Magnussen, og vi respekterer hinanden. Han kom op på siden af mig, og jeg lod lige halvanden meter stå åben, for jeg vidste, at han ikke kunne komme forbi. Så i stedet for at køre ind i døren på mig, holder han bilen hele vejen rundt i svinget og vi respekterede hinandens linier. Han er en herre at køre race med. Det var herrerace."


Her er det omtalte puf, som rev Jasons bagkofanger løs - det klarede Fru.Gaffa dog inden finalen.
(Foto: Watt.dk)

Weekendens resultater for Jason ser således ud:
Lørdag, træning: 9
Lørdag, tidtagning: 9
Lørdag, warmup: 11
Søndag, heat 1: 8
Søndag, heat 2: 3
Søndag, heat 3: 7

Alt i alt en samlet pointhøst på 32 point for denne weekend. Det førte til et avancement fra 8. til 7. pladsen i kørernes mesterskab, hvor Jason nu kun er 14 point fra top-5.


"Follow that car"...
(Foto: Watt.dk)

Jason havde fornøjelsen af at starte forrest i heat 2, som startede med rullende start. Selvom Tom Pedersen hurtigt lagde pres på Jason, så skal det bestemt foreviges med et par billeder af pladsen i front.

Watt.dk


Læs mere om:
  • Jason Watt
  • Jyllandsringen
  • 08/06/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto