Rally   17/06/08

44. Paradigit ELE Rally 2008
I den forgangne weekend deltog rallykøreren Henrik Munk Hansen i 4. afdeling af Rally Clinic Dutch Open (RDO) sammen med den hollandske 2. kører Martin Nortier. Et løb på totalt 550 km, hvoraf de 192 km var hastighedsprøve fordelt på 20 prøver.

Af de 83 tilmeldte vogne var der 3 meget potente gruppe A biler i samme klasse som Henrik, der i øvrigt var eneste dansker.

Løbet viste sig at være meget krævende. Bl.a. måtte førende Mark van Eldik udgå med en udbrændt Subaru WRC efter mødet med et træ på en publikumsprøve foran tusindvis af tilskuere allerede lørdag aften. Det lykkes dog Henrik og Martin at klare skærene med nød og næppe, idet de klarede søndagens etape med nedslidte bremser og tilmed måtte humpe de sidste 3 hastighedsprøver igennem med en defekt gearkasse. Dermed sluttede de på en 42. plads generelt og en 3. plads i klassen.

I og med at de kom i mål er Henrik og co. stadig med i kampen om de hollandske mesterskaber. Status er således efter 4 afdelinger en 25. plads generelt og en 5. plads både i gruppe A og i F2 (forhjulstrukne biler op til 2000 ccm). Det bør dog bemærkes, at de 4 vogne foran Henrik i F2 alle er 2 liters biler, hvorimod Henrik kun kører i 1600 ccm.

Næste udfordring for Henrik Munk Hansen bliver 5. afdeling af hollandsk mesterskab sammen med Laurent Cecillon i weekenden 11-13. juli. Exoticgreen Rally i det sydlige Holland har hele 24 prøver på totalt 236 km, hvoraf en ikke ubetydelig del skal køres om natten.

Rallyinfo


Læs mere om:
  • Henrik Munk Hansen

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk