Johan Jokinen kører den næste afdeling af Northern European Cup (NEC) i Formel Renault 2.0 i Oschersleben i Tyskland i den kommende weekend. Den unge kører mistede sin 2. plads i serien i den sidste afdeling pga. stop-and-go straf da en overophedet kobling fik bilen til at rulle i starten.
Nu skal det tabte indhentes på Johans hjemmebane.
Fokus på podiet! (Foto: JJracing)
Johan Jokinen er en af frontrunners i NEC-serien, og målet er at være i top-3, når sæsonen slutter i Spa-Francorchamps i begyndelsen af oktober. Opnås målet, venter der en test med Formel Renault 3.5 senere på efteråret.
”Efter weekendens løb i Oschersleben er vi kun halvvejs med serien. Oschersleben er min hjemmebane, og jeg plejer at være hurtig der. Forhåbentlig har jeg heldet med mig, så jeg undgår race incidents og tekniske problemer, for det er vigtigt for mig at få samlet så mange mesterskabspoints som muligt – og jeg føler at alt er muligt i Oschersleben”, siger Johan Jokinen.
Efter Oschersleben fortsætter serien efter 4 ugers pause i Assen i Holland. De resterende afdelinger køres i Zolder, Nürburgring og Spa-Francorchamps.
Løbene kan ses på raceworld.tv.
JJRacing Læs mere om: Johan JokinenOschersleben |