Super 2000 Thailand   06/07/08

3. & 4. afd. af Supercar Thailand Race Series
På Bira Banen ved Pattaya i Thailand
Selvom han var fuld af gåpåmod efter at have fået installeret en ny close-ratio gearkasse, ventede der Thomas Raldorf en anden oplevelse end det han havde håbet. Jack Lemvard fik også oplevet andet end de 'sædvanlige' sejre

Weekenden hvor runde 3 & 4 skulle afvikles på Bira Banen startede med træning og efterfølgende kvalifikation, hvor begge de danske kørere Thomas Raldorf og Jack Lemvard opnåede rigtigt gode resultater.
Jack satte for sin del hans bedste tid hidtil på denne bane med tiden 1.07.29 og fik dermed sikret sig start fra pole position. Thomas satte en tid der kun var 0.1 sek. langsommere end Jack og kunne dermed starte fra 2. placeringen.


Thomas Raldorf var flyvende under kvalifikationen.
(Foto: Italkart (Thailand) Co., Ltd.)

Lørdagens løb startede fint for dem begge, Thomas lå på en fin anden plads, men kun indtil den nye gearkasse begyndte at lave knuder. Når den på langsiden skulle op i femte gear, ville den bare ikke falde i hak og det fik han tabt en del placeringer på.

På et tidspunkt havde de førende konkurrerende biler fået lagt lidt afstand og Thomas kørte således uhindret sit eget tempo og fik halet ind på den nærmeste konkurrent og nåede op til at kunne udbremse ham i et sving, men da der var spildt olie på banen, tabte han bilen, ramte konkurrenten, spandt af banen og røg i dækmuren.
Med dækkene flyvende om ørerne på sig, fik han alligevel gang i bilen og kunne efter en kort test af bilen, fortsætte sin jagt på den forankørende.

I sin iver på at hive en bedre placering hjem, han havde mistet sansen for hvor i løbet han lå placeret, fik knuderne med gearkassen ham ved en fejl, til at lægge bilen i tredje gear istedet for femte og det kostede ham et motorhavari samt den ellers fine placering på fjerde pladsen, der tilmed kunne have været en tredjeplads da endnu en konkurrent nåede at udgå.

Løbet forløb noget anderledes for Jack, idet han gik hen og vandt det på udramatisk vis.

Mekanikerne havde arbejdet på fuld tryk hele aftenen og natten, for at få Thomas’ bil klar igen til søndagens løb.
En standard motor blev installeret i hans bil, med 40 HK mindre end hans normale race motor og på grund af reglerne, måtte han starte fra den sidste plads i det reducerede felt, med nu kun 23 biler.

Jack som vandt lørdagens løb, skulle atter starte fra pole og igen fik han en god start, men efter et par tætte dueller, måtte han se sig forvist til anden pladsen og senere tredje pladsen.
Thomas havde en kanon start og var efter første sving oppe på en 13. plads, og med meget aggressiv kørsel kom han yderligere 2 pladser frem inden første omgang var kørt. Thomas fortsatte sin aggressive kørsel og fik langsomt arbejdet sig op på en sjette plads i feltet.


Thomas Raldorf kæmpede længe med denne konkurrent.
(Foto: Italkart (Thailand) Co., Ltd.)

Et par omgange for mål, røg Jack’s motor i luften, og Jack måtte stoppe på langsiden, mens røgen fyldte det meste af banen, hvilket nu bragte Thomas, frem til en femte plads totalt.

Thomas sluttede som 5’er totalt og 2’er i hans klasse, hvilket han var meget tilfreds med, alle forhold taget i betragtning.
Efter weekendens 2 løb er Thomas nu rykket frem som nummer 5 totalt, med 19 Point, og nummer 3 i sin klasse med 42.5 Point.

Jack Lemvard ligger nu 2’er totalt med 41 Point og nummer 2 i klassen med 44 Point (samme klasse som Thomas).

Næste løb i Supercar Thailand Race Serien skal køres den 15-16-17 august på Bira, sammen med Asian Touring Car Serien, så her skal Jack Lemvard køre hele 3 løb i sin BMW og 2 løb i sin Honda.
Thomas skal også deltage i begge serier, så han skal ligeledes køre med i 5 løb over weekenden i sin Honda.

Italkart (Thailand) Co., Ltd.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Jack Lemvard
  • Thomas Raldorf
  • The Pizza Company Racing Team

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk