Formula Renault 2.0 NEC   06/07/08

Johan Jokinen på podiet i Oschersleben!
Ligger nu på samlet 3. plads i Northern European Cup
Johan Jokinen viste flot kørsel i 7. afdeling af Northern European Cup i Formel Renault 2.0 i Oschersleben. Johan havde kvalificeret sig til 5. startposition i dagens løb, fik en god start, men mistede en placering pga. trængsel i første sving.

Efter to omgange og et par overhalinger lå Johan firer, og kunne begynde at indhente de tre forreste. Han satte hurtigste omgang et par gange under forfølgelsen, og overtog 3. pladsen ved en spektakulær overhaling af tyskeren Maximilian Wissel, hvorefter han indhentede finnen Daniel Aho, men nåede ikke komme forbi før det ternede flag.

Johans teamkammerat fra Motopark Academy, portugiseren Antonio Felix da Costa, kunne i og ro fred køre sejren hjem fra pole, mens Johan, Aho og Wissel kæmpede om 2.-4. pladserne.


Johan fik en god start og endte op med en 3. plads
(Foto: JJRacing)

”De tre forreste kom for langt væk i starten til at jeg kunne indhente dem alle sammen, men jeg er meget tilfreds med mit løb. Jeg valgte til sidst ikke at risikere min 3. plads ved en hasarderet overhaling, men hente vigtige points hjem i mesterskabet. Bilen kørte godt, og mit team, Motopark Academy, har gjort et super job. Jeg glæder mig meget til i morgen, hvor jeg skal starte på pole”, siger Johan Jokinen.

Løbet kan ses på raceworld.tv.

JJRacing


Læs mere om:
  • Johan Jokinen
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk