Advan Cup   07/07/08

Gruppe N til Padborg Open
1600 Challenge og Advan Cup
Weekenden den 28. – 29. juni var fælles løb for de 2 gruppe N klasser, og efter træning og tidtagning i begge klasser, var der også lige et enkelt heat i 1600 Challenge der skulle afvikles lørdag.

Michael Holm Markussen overraskede alt og alle måske ikke mindst ham selv, da han på Padborg Park ved lørdagens heat i 1600 Challenge, kørte sig fra en 8. startplacering til den øverste plads på podiet.

Det var Michaels første løb i klassen, så ingen af konkurrenterne havde vel regnet med at det var netop ham de skulle kæmpe om podieplaceringer med, men Henrik Sørensen som ellers startede fra Pole efter en utrolig flot og spændende tidtagning hvor top 5 placeringerne skiftede for hvert minut helt frem til det ternede flag, måtte se sig henvist til 2. pladsen af en ”flyvende” Michael Holm Markussen.

Det er ellers ikke fordi Michael er en erfaren rotte i asfaltbane sporten, han har faktisk kun kørt 4 Advan og et DEC løb sidste år, men en fortid i karting fra han var 7 år fornægter sig ikke. Der er faktisk hele 5 af feltets Rookies som kommer fra Kart, og der er ingen tvivl om at de har en kolossal fordel frem for de andre nye i klassen som ikke har samme baggrund.

I tidtagningen var det som nævnt Henrik Sørensen der var hurtigst efter gentagne gange at havde skiftet plads med Kenneth Thomsen, som satte 2. hurtigste tid da tiden var gået. 3. hurtigst var Carsten Rasmussen, men en manglende vægt i bilen ved kontrolvejningen og et teknisk problem i heatet sendte Carsten helt ned på en sidste plads. Først på en 12. plads i tidtagningen finder vi Morten Pedersen, som i sit kun andet løb i motorsport igen imponerede, sidst var til åbningsløbet på Jyllands Ringen hvor Morten kørte sig til en top 3. placering i tidtagningen, men desværre landede i sandkassen i første heat.

Morten kørte sig, her i første heat på Padborg Park, fra en placering som nr. 12 på gritten til en kanon flot 3. plads, med flest overhalinger i heatets, uden at ramme nogen overhovedet, henviste han Kenneth Thomsen til den altid utaknemmelige 4. plads.

Søndagens 3 heat bød på heat 1 og 2 i Advan Cup og andet heat i 1600 Challenge.

For 3 gang ud af 4 mulige holdt Kent Iversen i pole til dagens første heat, og som vanlig var der ikke mange der kunne følge med da starten først gik. Men på de næste pladser var der masser af action, for som sædvanlig når man ser 6-banden: Peter Olsen, Anders Majgaard, Kim Holmgaard, Bruno Rasmussen, Anders Christensen og Lars Højris på de forreste pladser, er der masser af skubben, puffen og knap så fine metoder for at komme frem i starten.

Det resulterede som sædvanlig i masser af småbuler, og sendte Poul Erik Jensen, som for første gang i sæsonen var med helt fremme, en tur i sandkassen, ”jeg havde valget mellem sandkassen eller brage lige ind i siden på Lars Højris som havde fået et puf af Anders, så jeg valgte den ”billige” løsning”, siger Poul Erik.

Efter første omgang fordelte feltet sig, og Kent kørte bare efterfulgt af Peter Olsen, Brune Rasmussen og Anders Majgaard, som lige et par omgange havde en spændende kamp om 2, 3 og 4 pladsen. Anders Christensen, Kim Holmgaard og Ole Luton, sørgede dog for at der vedblev at være spænding i heatet, idet gentagne overhalinger og kamp om fordelingen af 5, 6 og den absolutte ubrugelige 7 plads, stod på helt frem til målstregen, hvor Nick Reimersø dog til sidst får sig kæmpet op, og også snyder Ole Luton og dermed smutter op på 7 pladsen.

Da Advan jo vender de første 6 til heat, ja så er den 7 plads jo ubrugelig set i forhold til 6 pladsen, som jo så sendte Kim Holmgaard op på en pole til heat 2.

I 2. heat udnytter Kim Holmgaard sin pole, og at der igen, igen skubbes og puffes i top 6, til at smutte af sted og få et lille forspring. Men det holder kun 1½ omgang, så er Kent Iversen fra sin start som nr. 6 oppe og forbi Kim Holmgaard. Kim formår dog at følge med Kent i resten af heatet, men det ser nu ud som om Kent selv regulerer afstanden så Kim aldrig for alvor kommer i nærheden af en mulighed for overhaling.

Med Kent som vinder, Kim som nr. 2, var det op til resten af 6-banden at fordele de næste pladser, og her kunne Peter Olsen tage den 3. og sidste plads på podiet foran Bruno Rasmussen og Anders Majgaard. Sidste mand i klanen Anders Christensen finder vi først på en 11. plads, da han lige måtte indkasserer 20 strafsekunder for en tyvstart, og derfor blev 6 pladsen besat af en stærkt kørende Ole Luton.

1600 Challenge vender de første 8 til 2. heat, og det sendte Jacob Emil Lassen på pole, men Lasse Rolighed Petersen ved siden af. Med 8 der vender er det utroligt svært/næsten umuligt for top 3 i 1. heat at nå op til endnu en podieplacering, så 1600 Challenge er altid garanti for kanon spændende race og mange forskellige på podiet, og denne gang ingen undtagelse..

Jacob Emil som startede fra pole var under pres fra første sekund, men Jacob som tidligere har prøvet at starte fra pole hvor det bare gik op i hat og briller, er blevet meget mere mentalt stærk, og selvom han ikke formåede at holde sig i top 5, så var det både flot og velovervejet det han præsterede og selvfølgelig helt uden buler.

Rudi Larsen, som er feltets alderspræsident, og måske også den mest erfarende i feltet med hans mange år i Saxo Cup, viste igen at man kan køre rigtig stærkt, lave mange overhalinger, give plads til andre når de overhaler, og så stadig vinde løbet, ja som sagt, han gjorde igen – strøg først forbi det ternede flag, og som vanlig helt uden en skramme på bilen.

Honda, Honda som 2 og 3?? det er vist første gang vi har set det, men det sørgede Lasse Rolighed Petersen og Kenneth Thomsen for at det nu kan tilføjes statistikkerne. Kenneth har prøvet det før, men for Lasse var det første tur på podiet, 2 x ligevedognæsten med to 4. pladser, men nu kom den første pokal i hus!!

Med 24 startende biler i 1600 Challenge, lykkedes det faktisk klassen at blive arrangementets største felt, og det fortæller igen at der er en enorm interesse for at komme til at køre race, og specielt at kunne starte for rimelige penge. Klassen skylder stor tak til DASU og specielt DASU´s Banesportsudvalg, som lige siden starten (ændringen) i klassen i 2006, har bakket klassen op på alle mulige måder, så vi hermed godt kan garantere at 1600 Challenge som ide og koncept vil køre mange år endnu, så det er absolut en klasse som nye kørere godt kan satse på.

Nu er det en velfortjent sommerferie frem til at Advan Cup skal køre på Jyllands Ringen den 15 – 17. august, og 1600 Challenge på Ring Djursland den 30. august.

Se alle resultaterne fra begge klasser på: RaceResult.dk.

Skulle du have fået lyst til at køre race, så kik ind på vores hjemmeside YokohamaCup.dk hvor du finder rigtig mange oplysninger om hvordan man kommer i gang, hvad det koster, hvor man skaffer en bil og meget mere. Du er også altid velkommen til at kontakte kørerforeningens bestyrelse hvis du vil vide lidt om hvordan man får startet.

Ole Rikup


Kørerforeningen Gr. N
Poul Erik Jensen


Læs mere om:
  • Bruno Rasmussen
  • Kent Iversen
  • Padborg Park
  • 29/06/08 - Padborg Park - Advan Cup - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto