To kørere sætter tempo i særklasse Den historiske rallycup, First Stop Historic Rally Cup, som er det uofficielle danmarksmesterskab for historiske rallykørere, tærer på kræfterne hos både deltagere og biler i år. I seriens tredje afdeling, som blev kørt som en del af KOMO Rally, tællende som tredje afdeling af DM i rally, havde seks historiske mandskaber tilmeldt sig, og de fire kom i mål. Bedste historiske hold blev endnu engang Kim Madsen og Kasper Sørensen i Ford Escort RS 2000; de kørte ind som nr. 24 ud af 47 gennemførende. I Gammelrand, hvor køreteknikken tæller nok så meget som bilens kræfter, var de endda femtendehurtigst på første gennemkørsel. Og det i en 30 år gammel baghjulstrukken bil. Til sammenligning var Preben Andersen i en cirka 10 år nyere BMW M3 og Johnny Petersen, ligeledes i BMW M3, henholdsvis tre sekunder hurtigere og to sekunder langsommere!
Næstbedst i First Stop, lige som i sidste løb, kom som nr. 44 generelt Kurt Mejer og Bent Aagesen i Volvo 142; de måtte reparere flere minutter på en prøve. Tredjebedst, også lige som sidst, finder vi som nr. 46 Kenneth Jørgensen og Tom Christophersen i deres trofaste Austin Mini Cooper fra 1962. På sidstepladsen kom Troels Lund og Peter Petersen, men de havde godt nok også holdt stille på en prøve og repareret på deres VW Golf GTI i over 12 minutter.
Michael Lund, der denne gang havde Allan Mortensen med som codriver i sin Opel Ascona B måtte udgå, og det samme skete for Kurt Andersen og Erik Larsen i Fiat 131.
Michael Eisenberg følger på Historisk Udvalgs vegne serien tæt: ”Vi kan se, at to kørere, nemlig Kim Madsen og Michael Lund, kører i et forrygende tempo. Vi noterer også, at mange, både moderne og gamle rallybiler, udgår med tekniske problemer. Men Kenneth Jørgensen er jo beviset på, at selv en 46 år gammel Mini Cooper med små hjul kan præpareres og køres, så den kommer flot gennem et hårdt DM-rally,” siger Michael Eisenberg.
Han må dog også konstatere, at man ikke fik de mange deltagere fra første afdeling af cuppen i Sverige med over i DM-løbene: ”Historisk Udvalg vil derfor snart bede alle kørere og andre interesserede komme med input til, hvor vi skal lægge niveauet for First Stop Historic Rally Cup til næste år, og vi er også i dialog med Rallyudvalget om fremtiden i bred forstand for alle gamle rallybiler. I august sender vi et debatoplæg ud, og så tager vi den derfra,” siger Michael Eisenberg.
Historiske stilstudier fra Gammelrand
| | | | | Michael Lund (Opel Ascona). (Foto: Michael Eisenberg) |
Stillingen i First Stop Historic Rally Cup:
(efter tre ud af seks løb)
|
Plac. | Kørere | Mærke | Point |
|
1 | Kim Madsen | Ford Escort | 117 |
| Kasper Sørensen | | |
| | | |
|
2 | Kenneth Jørgensen | Austin Mini Cooper | 112 |
| Tom Christophersen | | |
| | | |
|
3 | Kurt Mejer | Volvo 142 | 75 |
| Bent Aagesen | | |
| | | |
|
4 | Michael Lund | Opel Ascona B | 59,5 |
| Michael Koldsø | | |
| | | |
|
5 | Troels Lund | VW Golf GTI | 48,5 |
| Peter Petersen | | |
|
Historisk Udvalg regner med at have et nyt 2009-udspil parat til kørerne i starten af november.
Michael Eisenberg Læs mere om: Kalundborg05/07/08 - Kalundborg - DM Rally - DM |