ATCS   02/08/08

Første danske kører klar til Macau's GP
Asian Touring Car SeriesDe danske racerkørere har altid markeret sig flot ved Macau's Grand Prix, hvor det også er blevet til flere sejre, det er derfor glædeligt at der igen i år bliver dansk deltagelse, foreløbig er den første danske kører på startlisten.

Det har gennem længere tid været planlagt at Thomas Raldorf skulle deltage i det 55nde Macau Grand Prix i november, enten i Gruppe N eller Gruppe A touringcar klasserne.


Thomas Raldorf er nu klar til Macau's Grand Prix 2008.
(Foto: Italkart)

"Målet har hele tiden været at deltage i Macau, men da jeg skulle kvalificere mig, var intet sikkert. Men ved ved at køre med i både Asian Touring Car Serien, samt deltage i Thailand Supercar Serien, var muligheden der, hvis jeg sluttede i top tre i et af mesterskaberne" - fortæller Thomas Raldorf.

Et stort problem viste sig dog forude, da sidste afdeling af Thailand Supercar Serien køres 3 dage før løbet Macau, det ville simpelthen ikke være muligt at få bilen frem i rette tid.

Et problem af den art stoppede dog ikke Thomas Raldorf:
"I sidste uge var jeg i Kina i forbindelse med mit arbejde, der forlængede jeg mit besøg med en dag, så jeg kunne tage til Zhuhai for at prøve en bil, som jeg evntuelt kunne leje til at løbet i Macau."

Bilen var en Honda Integra Gruppe N, med #99 på siden, og efter et par test sessions på Formel 1 banen, blev bilen presset til det yderste og Thomas kørte banen rundt i tiden 1:56,015 - Hvilket viste sig at være 0,3 hurtigere end ejeren af bilen nogensinde havde kørt i den, samtidig var det den hurtigste Gruppe N tid, der blev kørt på banen den dag.

"Efter testen fik jeg af vide, at jeg kunne få et wildcard fra HKAA til at køre med i Macau Grand Prix, da jeg lige havde slået pole sitteren af sidste års Macau Grand Prix Bel-lago Cup - i hans egen bil, samt på hans hjemme bane - hvilket jeg var meget overrasket over, men også rigtig glad for, da dette ville fjerne meget af det pres jeg har kørt under hele året" - udtalte Thomas Raldorf efter testen på Zhuhai.

Næste opgave for Thomas er at finansieringen af løbet nu skal løses, da flere af sponsorerne ikke på forhånd ville sige ja, før at de var sikre på at han ville få en plads i Macau Grand Prix, samt problemstillingen om hvorvidt han skal køre med i Gruppe N eller Gruppe A.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Thomas Raldorf
  • Macau
  • 16/11/08 - Macau - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto