PG Rallysport tager fredag 08.08.08 til Tvillum Scanbirk Rallyshow i Fårvang, for endnu engang at få en klassesejr med hjem. Det traditionelle rallyshow bliver afholdt for 30. gang, og er en del af byfesten i Fårvang. Rallyshowet er meget velbesøgt, og kan desuden byde på en masse udstillinger, en masse klassiske biler og meget andet.
Siden DM3 i Kalundborg, hvor teamets 106’er fik lidt buler, og en klassesejr, har der været mere end travlt på værkstedet. Hele højre side og front er skiftet, og fået en ny gang maling. En stor tak til vores, altid behjælpelige pladesmed, Silver. Malingen har Frank Rømer stået for, og takken til ham er en dag i højresædet til rallyshowet i Fårvang. Den faste co-driver Teddy Grasson, vil i stedet være behjælpelig i serviceområdet. Og en meget stor tak til GP-Serigrafi for en masse ny klister til vores fine 106 kit car.
(Foto: PG Rallysport)
”Vi er klar til denne opgave, og håber at solen vil dominere denne fredag. Jeg ved at de andre dygtige drenge i klassen vil gøre alt for at slå os, men jeg er sikker på der endnu engang vil stå PG Rallysport øverst på skamlen” smiler Martin Pedersen.
PG Rallysport Læs mere om: Fårvang08/08/08 - Fårvang - Rally Sprint |