Formel 1   07/08/08

Honda vil have Alonso
Honda er ude efter Fernando Alonso’s underskrift på en kontrakt gældende fra 2009 sæsonen, også selvom han kun bliver i teamet i 1 sæson

Honda er nu officielt gået ind i jagten på Fernando Alonso, Honda er ifølge rygtebørsen meget interesseret i at erstatte den rutinerede Rubens Barrichello med Fernando Alonso til næste sæson.
Honda ansatte sidste år den tidligere Ferrari guru Ross Brawn til at styre den tekniske afdeling af teamet, og det er Honda’s ambition at skaffe en kører af Fernando Alonso’s kaliber til teamet.

Alonso har ellers været rygtet til Ferrari i 2010, men dette afhænger meget af hvor længe Kimi Raikkonen vælger at blive i Formel 1, og der er meget at tabe for Alonso hvis der ikke åbner sig et Ferrari sæde til 2010 sæsonen. Derfor menes Alonso at være interesseret i et sæde hos Honda.


Fernando Alonso har mange bolde i luften for tiden
(Foto: renault-f1)

”Honda er meget interesseret i Alonso, vi har ambitioner om at vinde mesterskaber og vi har brug for en kører som Alonso til at udvikle vores team”, udtaler Honda’s tekniske chef Ross Brawn.
Om Alonso’s mulige skifte til Ferrari til 2010 sæsonen udtaler Brawn;
”Vi vil selvfølgelig helst have Alonso hos Honda i mange år, men vi er parate til at skrive en 1-årig kontrakt med ham hvis det er det han ønsker.
Husk på at da han kørte for McLaren var det jo nok ikke på en 1-årig kontrakt, men det blev det til.
Kontrakter kan altid forhandles om, så længden på den underskrevne kontrakt betyder i første omgang ikke så meget for Honda”, siger Ross Brawn der fra 1994 til 2004 dannede et ekstremt succesfuldt team med Michael Schumacher hos både Benetton og senere Ferrari.

Det er mest sandsynligt at Alonso enten vælger Honda eller sin nuværende arbejdsgiver Renault som team til næste sæson, hans planer for 2010 sæsonen er stadig uviste og afhænger meget af hvor længe Kimi Raikkonen har lyst til at køre for Ferrari.

Jacob Carsting


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Kimi Räikkönen
  • Rubens Barrichello
  • Honda Racing F1 Team
  • Renault F1
  • Scuderia Ferrari
  • 24/08/08 - Valencia (gadeløb) - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto