Rotax   14/08/08

Jannie Johansen til Nordisk Mesterskab
Midtjysk Kartingklub i Ikast stod i denne weekend for afvikling af Nordisk Mesterskab for alle Rotax klasserne. RS Competition/K-Tech var blandt andet repræsenteret af 17 årige Jannie Johansen fra Fyn, som også var eneste pige blandt de 36 finale deltagere.

Vejret var en afgørende faktor, da det hele tiden skiftede mellem regn og perioder med sol. Fredagens tidskørsler og lørdagens kvalifikations heat for de 50 kørere fra Skandinavien var en stor udfordring og med mange afkørsler pga. vejret.


Janni Johansen fra RS Competition/K-Tech teamet var ene kvinde ved det nordiske Rotax mesterskabsløb i Ikast.
(Foto: Janni Johansen Racing)

Finalen startede på slicks dæk, da banen var blevet forholdsvis tør, men under start satte regnvejret igen ind, og der blev ekstremt glat for deltagerne.
Jannie startede fra en 10. plads, men allerede fra 3. omgang havde hun kørt sig op på 2. pladsen. Banen tørrede dog hurtigt op, og jagten på nr. 1 gav finalens absolut hurtigste omgangstider. Kort før mål avancerede Jannie til 1. pladsen, men måtte afgive den på sidste omgang, da en løs luftfilterboks pludselig resulterede i mindre motorkraft.
Jannie måtte tage til takke med 2. pladsen, da motoren tog vand og nærmest slæbte sig i mål.


Øverst på podiet Kim Nielsen flankeret af Jannie Johansen (2. pl.) samt Jan Andreasen (3. pl.), 4. og 5. pladserne blev besat af Mikkel Mansa og Morten Dons.
(Foto: Janni Johansen Racing)

Men fremtiden lover godt for denne unge gokartkører fra Skamby, der i denne sæson også deltager i alle 4 afdelinger af Europamesterskabet.

Janni Johansen Racing
M. Haugaard


Læs mere om:
  • Jannie Johansen
  • RS Competition/K-Tech

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk