Le Mans Series   15/08/08

Topudstyr skal give topresultat
Le Mans køreren Lars Erik Nielsen kører efter podiet igen
Lars Erik Nielsen har nu sundet sig over podiepladsen i 24-timers løbet på Le Mans , i øvrigt den trejde i træk, og melder sig fit for at kæmpe om flere trofæer. Weekendens slag står på den tyske bane Nürburgring i den fjerde afdeling af det internationale LMS-mesterskab.

-Jo større pokaler jo bedre, vi har lige fået monteret den nye 4-liters motor fra Porsche som blev introduceret på Le Mans her i Europa. Og udfra omgangstiderne at dømme var den virkelig stærk, så det er et godt kort at få med i weekendens løb. Dertil kommer at min medkører Allan Simonsen vandt her sidste år og jeg selv også kom på podiet, og min sidste medkører Richard Westbrook har lige vundet et løb i USA. Vi har topudstyr og vi er i en position til at levere et topresultat, og det kører vi efter, lyder det fra den danske Le Mans-stjerne.


(Foto: PR Larshjulspind)

Netop Nürburgring er team Farnbachers hjemmebane, og det er her de har flest data og setups som passer til Lars Eriks Porsche 997 RSR. Mens konkurrenterne startede sæsonoptakten på Paul Richard, startede Lars Erik Nielsen og Richard Westbrook sæsonen med at træne på Nürburgring, og her skiftedes de til at være hurtigst rundt på ringen, og endte med at der var under et sekund mellem dem. Og den store erfaring kan være afgørende i kampens hede.

-Jeg har kørt på Nürburgringen i mange år og er faldet godt til på den. Og så har jeg kørt på den i al slags vejr fra flot solskin, over regn, haglbyger og endda i snevejr, så jeg føler mig godt forberedt, lyder sidste melding fra Lars Erik inden det går løs med den første frie træning her fredag klokken 12:15.

Kvalifikation:
Lørdag den 16. august, klokken 13:45-14:05

1.000 KM Nürburgring løb:
Søndag den 17. august, klokken 12:05 - 18:05

PR Larshjulspind


Læs mere om:
  • Allan Simonsen
  • Lars Erik Nielsen
  • Richard Westbrook
  • Farnbacher Racing
  • Nürburgring
  • 17/08/08 - Nürburgring - Le Mans Series

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto