DTC Cup   20/08/08

Jesper Sylvest: ”Placeringsmæssigt er jeg tilfreds”
Weekendens Grand Prix på Jyllandsringen udløste sæsonens næstbedste resultat for Jesper Sylvest, der kørte sin hvide BMW i mål i finalen på en tiendeplads og blev femtebedste privatkører.

”Placeringsmæssigt var jeg tilfreds, men det skulle kunne gøres bedre,” siger Jægerspris-køreren. ”Jeg kan godt acceptere en tiendeplads i finalen, men hvis farten havde været der, kunne vi godt have ligget længere fremme. Det var med hiv og sving, at jeg kunne holde den tiendeplads hjem, for lige bag mig havde jeg Kim Lund og Emmet O’Brien.”


Jesper Sylvest blev nummer ti.
(Foto: Sylvest Motorsport)

Løbet på Jyllandsringen udløste ikke de store skader – Jesper Sylvest fik blot revet en kofanger af i første heat – men til gengæld ville bilen ikke helt, som han ønskede det.

”Bilen kørte skidt,” forklarer han. ”Det set-up vi havde fundet frem til, duede ikke på banen. Der var meget anderledes greb i asfalten på grund af en anden temperatur og mere gummi i banen. Vi kunne ikke få det greb, vi skulle have, så den understyrede meget.”

Mens Jesper Sylvest befandt sig på nogenlunde samme niveau, som det har været tilfældet tidligere år, kunne en af hans teamkammerater gøre markante fremskridt. Michel Nykjær var således med helt fremme i feltet, og det skal der nu drages erfaringer af.

”Vi skal teste nogle gange inden Sturup, og der vil vi prøve at teste med det set-up, som Nykjær kører med,” siger Jesper Sylvest. ”Det kræver et stort arbejde, for der er mange ting, som skal laves om, så derfor var det ikke noget, som vi kunne gøre hen over weekenden.”

Sylvest Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Sylvest
  • Poulsen Motorsport
  • Sylvest Motorsport
  • Jyllandsringen
  • 17/08/08 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DTC mesterskabet

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport