Rally   26/08/08

En weekend med kæmpesucces
Travl weekend for Kristian Nymann i rallysport
- Nat Rally i Ikast lørdag aften.
- Yokohama Mesterskab i Kolding søndag.

Ikast - lørdag nat:
1. Plads i klassen

Viborg Motor Klubs 21-årige Rally talent Kristian Nymann fra Løgstrup tog for 2. År i træk klassesejren i Ikast Motorklubs Nat rally der startede lørdag aften kl. 21.00. For de danske rallykørere er det efterhånden en sjældenhed, at deltage i et løb der bliver kørt i mørke derfor er løbet i Ikast altid ekstra populær hos både publikum og kørere.

”Jeg kan godt lide at køre i mørke og min 2. kører Allan Kjølhede er helt fantastisk til at, finde rundt på de snævre industriområder” fortæller Kristian Nymann ”Vi måtte selvfølgelig køre med en vis sikkerhedsmargin, da der var ikke plads til de store reparationer inden næste løb søndag formiddag i Kolding” slutter Kristian Nymann.


1. plads i klassen i Nat rally i Ikast.
(Foto: Nymann Motor Sport)

Optimismen var stor da teamet kl.02.00 stod med pokalen i hånden og var klar til at køre direkte til Kolding ikke mindst fordi den lille Citroen Saxo bare kørte perfekt.

Løbet blev generelt vundet af Michel Kirkeby fra Ringkøbing i Opel Manta.

Kolding - søndag formiddag:
Bedste gruppe N bil i klassen

Efter nogle få timers søvn var teamet atter klar. Det eneste nye var, at 2. Køreren nu var skiftet ud med Morten Grove Sørensen fra Kjellerup, der til dagligt også selv er en meget dygtig 1. Kører, men denne dag dog skulle prøve, at sidde i 2. kører sædet. 54 teams var tilmeldt løbet i Kolding der i alt bestod af 40 km. Hastighedsprøver fordelt på 4 prøver, altså 4 forholdsvis lange prøver.

De hurtige hastighedsprøver var noget der tog hårdt på de forholdsvis bløde slicks dæk.
”Efter hastighedsprøve 2 måtte vi simpelthen bytte rundt på vores dæk, for at få dem til at slå til” fortæller Kristian Nymann i telefonen på vej hjem fra Kolding. Han fortsætter: ”Fra, at køre hastighedsprøver hvor vi sjældent var i 5. gear, lørdag aften, har vi hele søndagen virkelig kørt med topfart og omdrejningsbegrænseren har flere gange slået fra i 5. gear.”

For hele teamet blev søndagen også en god dag og den lille Citroen Saxo VTS klarede sig som bedste gruppe N bil i klassen der også bestod af mange fine tunede gruppe A biler.
”En 5. Plads i klassen blandt 16 konkurrenter og en 24.plads generelt blandt landets skrappeste må siges at være godkendt” udtaler teamkoordinator Per Nymann. ”Det er utrolig vigtigt, at Kristian hele tiden får trænet så mange kilometer som muligt og heldigvis formår han, at finde grænsen så han også altid kommer i mål med en hel bil. Det lover godt for fremtiden og hans videre udvikling”.

Løbet blev generelt vundet af Henning Fabricius fra Frederiksværk i Mitsubishi Lancer EVO VI.

Nymann Motor Sport
Per Nymann


Læs mere om:
  • Kristian Nymann
  • Nymann Motorsport

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport