Sammenstød eliminerede flere af topkørerne i Volkswagen Polo Cuppen Dennis Elgaard, Farsø, kørte søndag et fejlfrit løb i Volkswagen Polo Cuppen ved Bosch GP Danmark, hvor han på FDM Jyllandsringen førte fra start til mål. Det var hans anden sejr i karrieren, men den var ikke den eneste årsag til, at Dennis Elgaard efter løbet havde sikret sig en meget solid mesterskabsføring. Han fik nemlig også uventet hjælp af konkurrenterne.
Bag Dennis Elgaard fulgte en kvartet bestående af sidste års treer Kennie Frydkjær-Jensen, Fredensborg, den mesterskabsførende Christoffer Østerby, Holte, det lovende nye navn Jan Seerup, Greve, samt det sidste af klassens topnavne, Thomas Faraas, Norge. Men i løbet af blot et enkelt sving blev deres mulighed for at udfordre Dennis Elgaard elimineret i et større sammenstød.
får Dennis Elgaard (22) en gigantisk mesterskabsføring foræret, da Jan Seerup (23) rammer skubber Christoffer Østerby (5) op i Kennie Frydkjær (47), så der skabes så megen tumult, at den efterfølgende Thomas Faraas (udenfor billedet) også udgår. (Foto: Henning Smed)
For enden af publikumslangsiden var Jan Seerup sen på bremsen, så han ramte Christoffer Østerby og skubbede denne op i Kennie Frydkjær-Jensen, som spandt rundt. Christoffer Østerbys bil var skadet og tabte øjeblikkelig fart, hvilket fik Thomas Faraas til at ramme den, så begge kørere måtte udgå.
Kollisionen gav Dennis Elgaard en komfortabel føring, men banede også vejen for avancement for en række af kørerne i midterfeltet. Thue Kristensen, Viborg, befandt sig således pludselig på tredjepladsen efter at være startet løbet fra niendepladsen, og selv om han aldrig formåede at komme forbi den forankørende Thue Kristensen, endte midtjyden alligevel med at avancere, da Jan Seerup blev idømt en straf for at have forårsaget massesammenstødet.
Tredje og sidste mand på podiet blev Jens Enemark, Kruså, og selv om han også fik en del placeringer foræret, måtte han dog præstere flere reelle overhalinger, da han var startet som 15. og sidste mand i feltet.
Dennis Elgaards forspring er nu blevet så stort, at han ved næstsidste afdeling af Volkswagen Polo Cuppen på Padborg Park i midten af september vil kunne sikre sig titlen, hvis han kommer i mål før Thomas Faraas og scorer fem points mere med Christoffer Østerby.
Resultatet af løbet:
1. Dennis Elgaard Farsø Volkswagen Polo 16:13,364
2. Thue Kristensen Viborg Volkswagen Polo 16:18,279
3. Jens Enemark Kruså Volkswagen Polo 16:24,875
Stillingen i Volkswagaen Polo Cup:
|
Pl. | Kører | By | Mærke | Point |
|
1. | Dennis Elgaard | Farsø | Volkswagen Polo | 67 |
2. | Christoffer Østerby | Virum | Volkswagen Polo | 52 |
3. | Thomas Faraas | Norge | Volkswagen Polo | 47 |
|
4. | Jan Seerup | Greve Strand | Volkswagen Polo | 43 |
5. | Anders Fjordbach | Aalborg | Volkswagen Polo | 36 |
6. | Preben Møller | Havndal | Volkswagen Polo | 32 |
|
7. | Jens Enemark | Kruså | Volkswagen Polo | 23 |
8. | Kenny Bremerstent | Kolding | Volkswagen Polo | 22 |
9. | Brian Mikkelsen | Vejle | Volkswagen Polo | 20 |
|
10. | Thue Kristensen | Viborg | Volkswagen Polo | 17 |
11. | Kasper Bording | Randers | Volkswagen Polo | 14 |
12. | Rasmus Klarskov | Kalundborg | Volkswagen Polo | 13 |
|
| Henrik Larsen | Gudbjerg | Volkswagen Polo | 13 |
| Kennie Frydkjær | Fredensborg | Volkswagen Polo | 13 |
15. | Peter Göbel | Tyskland | Volkswagen Polo | 12 |
|
16. | Morten Truelsen | Danmark | Volkswagen Polo | 10 |
17. | Jens Ole Mathiesen | Grindsted | Volkswagen Polo | 9 |
| Anders Byriel | Randers | Volkswagen Polo | 9 |
|
| Jesper Laugesen | Århus | Volkswagen Polo | 9 |
20. | Christian Ree | Vedbæk | Volkswagen Polo | 7 |
| Jørgen Klausen | Haslev | Volkswagen Polo | 7 |
|
22. | Lars Erik Jensen | Skanderborg | Volkswagen Polo | 6 |
| Peter Göbel | Tyskland | Volkswagen Polo | 6 |
24. | Ruben Padkjær | Egtved | Volkswagen Polo | 5 |
|
| Tom Kisbye | Danmark | Volkswagen Polo | 5 |
26. | Pia Bach | Viborg | Volkswagen Polo | 4 |
27. | M. V. Rasmussen | Holbæk | Volkswagen Polo | 3 |
|
Morten Alstrup Læs mere om: Dennis ElgaardJens EnemarkKennie Frydkjær JensenThue KristensenJyllandsringen17/08/08 - Jyllandsringen - Polo Cup - DK |