For anden gang denne sæson skal Clio Cup køreren Martin Sally Pedersen stifte bekendskab med en ny bane, det sker i forbindelse med Copenhagen Racing Grand Prix på Styrup Raceway her i weekenden. Siden Grand Prix'et på Jyllands-Ringen har der hersket stor aktivitet i AD Racing teamet, hvor der har været arbejdet en del på Sally's racer, der fik en noget ublid behandling fra konkurrenternes side, ligesom han også selv fik lavet lidt buler i racere.
Bilen står dog nu helt nystrøget og klar til at indtage Sturup Raceway, der ligger i det sydlige Skåne, blot en halv times kørsel fra København.
(Foto: Motorsporten.dk)
Det bliver som nævnt den anden nye bane for Sally i år, idet han tidligere på sæsonen også kørte på Padborg Park for første gang.
"Jeg tror godt at jeg vil kunne lide banen, den er lidt kuperet og med stor variation i svingene, lidt ligesom Ring Djursland bare længere" - udtaler Martin Sally Pedersen - "og går det ligeså godt som på Ring Djursland, så skal jeg ikke klage."
(Foto: Motorsporten.dk)
Ved løbet på Ring Djursland kørte Sally sig til sæsonens hidtil bedste resultat - en 3. plads - en præstation som han drømmer om at kunne gentage i weekenden.
For at få så godt et udgangspunkt for at gentage podieplaceringen, tester Sally sammen med AD-Racing på Sturup Raceway hele fredagen.
"Nu må vi se hvordan det går, og så kunne jeg godt tænke mig at prøve at komme hjem uden buler i bilen" - slutter Martin Sally Pedersen - "kommer der så ovenikøbet lidt regn, så kan jeg vist ikke forlange mere, for det ser ud til, at vi bedst kan følge med når banen er våd!" Hr. Nielsen
Læs mere om: Martin Sally PedersenAD-RacingSturup Raceway07/09/08 - Sturup Raceway - Clio Cup - DK |