Efter en særdeles overbevisende indsats i tidskørslerne, var næsen sat op efter et top resultat i første afdeling i Superleague Formula, som havde verdenspremiere på Donington Park i England i weekenden.
(Foto: KA Racing) | Kasper skulle starte som nummer 4, efter en utrolig spændende tidskørsel, som blev afviklet under et helt nyt format – kørerne bliver først inddelt i 2 grupper, hvor de 4 bedste fra hver gruppe går videre til et knock out system. I den indledende pulje kvalificerede Kasper sig som 3’er, hvilket gav Robert Doornbos i AC Milan raceren som modstander.
Kasper leverede her en super indsats og vandt over Doornbos, som er udråbt til en af favoritterne til mesterskabet. Det sikrede Kasper en start placering som nummer 4 til første løb om søndagen.
Kasper fik en god start i søndagens første løb. Han kom op som 2’er, men blev presset ud og røg ned på 5. pladsen. 5 omgange inde i løbet kommer der safety car på banen. Den kører en hel del for langsomt, hvilket desværre resulterede i, at Kaspers motor blev alt for varm og gik i nødprogram – Kasper måtte derfor udgå på 10. omgang.
(Foto: KA Racing)
I andet løb skulle Kasper således starte som nr. 6, igen med mulighed for at blande sig i toppen, men arbejdet med raceren tog længere tid en beregnet, så Kasper måtte starte fra pitten og dermed aller bagerst.
Samtidig havde et alvorligt regnvejr sat ind, og bilen var sat op til tørvejr, så det var en ganske stor opgave at styre den 750 hk store racer rundt. Kasper kunne dog fint holde trit med de foran kørende, selvom det var ganske umuligt at overhale pga. den voldsomme regn. Resultatet på andet løb blev derfor til en beskeden 11. plads.
- ”Jeg syntes faktisk at det var en fin weekend. Jeg fik vist, at jeg kan køre lige op med de langt mere erfarne kørere, som trods alt har testet en del i denne racer, og jeg er helt sikker på, at jeg nok skal blive en af dem, der er med til at præge serien”, udtaler Kasper.
Samarbejdet med teamet gik også rigtigt godt. De kæmpede bravt for at få raceren klar til andet løb, og stemningen var rigtig god hele weekenden igennem, trods meget arbejde med den nye racer.
Græsk TV fulgte Kasper hele weekenden og bragte live fra Donington, både på radio og TV, og ingen tvivl om, at de går op i det med liv og sjæl, og han blev nærmest hyldet som ”national helt” efter tidtagningen.
- ”Jeg er overbevist om, at Superleague Formula vil vokse sig stor og stærk i de kommende år, for med den løbsafvikling og med den kører sammensætning i de potente racere, er der virkelig noget at se på for publikum”, udtaler Kasper, som glæder sig til at være tilbage på racerbanen om små 3 uger på Nüerburgring i sin Olympiacos racer. KA Racing Læs mere om: Kasper Mengers AndersenOlympiacosDonington Park31/08/08 - Donington Park - SuperLeague |