Rallykøreren Henrik Munk Hansen havde søgt en 2. kører til det første Ostsee Rallye med udgangspunkt fra Oldenburg i det nordlige Tyskland. Til den opgave meldte veteranen Frits Grove Nielsen sig. Tilmed blev holdet så uafprøvet som overhovedet muligt, idet Henrik og Frits blev serviceret af 19-årige Dennis Christensen, som var med som servicemand for 1. gang i sit liv.
Blandt de 58 startende hold var de 6 danske, og heraf kom 3 hold i mål.
Organisationen bag rallyet havde etableret 13 prøver på til sammen 120 km hastighedsprøve. Umiddelbart en overkommelig opgave.
Men det skulle vise sig at prøverne var af rigtig høj karat, heriblandt klassikeren på militærterrænet Putlos. Tilmed blev løbet krydret af noget nær skybrud midt i løbet, efterfulgt af omskifteligt bygevejr resten af dagen. Betingelser, som gjorde det svært at have det rigtige dækvalg klar til alle prøver.
(Foto: Henrik Munk Hansen)
Trods de svære betingelser og at holdet var uafprøvet på forhånd, lykkes det at opnå en hæderlig placering som nr. 32 generelt og som nr. 7 i klassen (af 13 hold), og med nogle gode point med hjem i bagagen i ECA-Cup'en, som Henrik deltager i.
Næste udfordring for holdet er Hellendorn Rally i Holland om en uges tid. Et løb som holdet tidligere har deltaget i 4 gange, og derfor ser frem til med stor forventning.
Henrik Munk Hansen Læs mere om: Frits Grove NielsenHenrik Munk Hansen |