– skal køre Eurocup i Formel Renault 2.0 i Estoril og Barcelona Johan Jokinen har i år markeret sig stærkt på topplan i europæisk Formel Renault 2.0, senest i slutningen af august med en podieplacering i Northern European Cup på Nürburgring i forbindelse med World Series by Renault. Nu har det spanske team iQuick fra Valencia henvendt sig til Johan og tilbudt frit sæde til de to sidste løb i Eurocup henholdsvis i Estoril og Barcelona.
Nye opgaver venter Johan Jokinen. (Foto: JJRacing)
”Jeg er meget glad for tilbuddet. Jeg havde oprindelig håbet på at kunne køre de tre sidste løb i Eurocup, men det rakte budgettet i den sidste ende ikke til. Nu har jeg pludselig fået muligheden for at få de sidste to afdelinger med. Det er vigtigt for mig at få et par løb i Eurocup som forberedelse til næste sæson.”
Johan skulle ellers slutte sæsonen i Spa den første weekend i oktober, hvor sidste afdeling af NEC afvikles. Nu bliver programmet så udvidet med to løb henholdsvis den. 25.-28. september i Estoril og den 16.-19. oktober i Barcelona.
JJRacing Læs mere om: Johan Jokinen |