Clio Cup - DK   18/09/08

Mesterskab i fødselsdagsgave?
Clio CupPer Poulsen kan sikre sig Renault Clio Cuppen som forsinket fødselsgave
Spørger man Per Poulsen, Årup, hvad han ønsker sig, når han i forbindelse med Padborg Super Prix på lørdag fylder 37 år, kommer svaret prompte.
”Et mesterskab,” siger deltageren fra Renault Clio Cup. Og hurtigt kommer der et modspørgsmål: ”Kan det ikke lade sig gøre?”
På papiret jo.


Per Poulsen (midten) fejrer fødselsdag i weekenden og ønsker sig mesterskabet i Renault Clio Cup.
(Foto: Birger Vilén - www.euroracer.org)

For den langlemmede racerkører har i den grad sat sit præg på kampen om titlen i Danmarks hurtigste mærkeklasse, hvor det er blevet til utallige sejre og en meget komfortabel føring over Martin Clausen, Skærbæk. 46 points adskiller fynboen og sønderjyden i kampen om mesterskabet, hvor de nu er de eneste, der kan lægge billet ind på titlen. Men odds synes at være på Per Poulsens side. Hans forspring skal nemlig ses i lyset af, at der i weekenden på Padborg Park er 43 points at kæmpe om. Det samme er der ved DM-finalen tre uger senere.

”Jeg skal have 40 points i sæsonens sidste løb, og jeg går ikke for at skulle afgøre det allerede i denne weekend, selv om det er muligt. Nu skal det køres sikkert hjem,” slår Per Poulsen fast. ”Jeg vil ikke satse det helt vilde for at vinde løbene i weekenden. Jeg tror, at jeg vil køre lidt taktisk.”

”Men det er jo en ønskeposition, at man selv kan afgøre det, og man har en fornuftig margen. Skulle jeg blive nummer 4-5 stykker i tidtagningen, skal jeg bare holde min placering i løbene.”

Men mesterskabsfavoritten skal ikke satse på at få noget forærende. Med mindre der er tale om et helt andet fødselsdagsønske.

”Han kan få et weekendophold i Polen i den anden weekend af oktober med alt betalt, så han kan blive væk, og jeg kan få en chance for at score alle pointene,” lyder svaret fra Martin Clausen på spørgsmålet om, hvorvidt han vil lade Per Poulsen kunne fejre fødselsdag med et mesterskab på gavebordet.

”Det ser lidt sort ud med hensyn til at kunne slå Per i mesterskabet, men i teorien kan alt ske,” siger Martin Clausen. ”Får han f.eks. uheld i begge heats på Padborg Park, kan tingene se helt anderledes ud, og så kan vi holde kampen kørende til DM-finalen.”

Per Poulsen vil heller ikke afvise risikoen for uheld.
”Jeg er da begyndt at tro på et mesterskab, men derfra og så til at sige, at det sidder i skabet, er der langt, for man skal ikke sælge skindet, før bjørnen er skudt,” siger han. ”Er man rigtig uheldig, at der en motor står af og man ikke kommer ud at køre, så ligger presset der. Men Martin skal stadig lave topresultaterne i en sådan situation, så set i det lys er det ikke kun mig, der har pres på.”

Per Poulsen har for længst skrevet sig ind i rekordbøgerne for Renault Clio Cuppen. Han er således alle tiders mest vindende kører i klassen, selv om han til dato har måttet nøjes med sølvmedaljer i de tre sæsoner, hvor han har været med.

”Jeg har ikke været god nok. Det må være det enkle svar, for det har været tæt alle årene,” indrømmer han om sine tre første sæsoner i klassen.

”Det første år gav sig selv, for det var en umulig opgave, da jeg ikke var med fra sæsonstart. Andet år var det bare uheldige omstændigheder, som var afgørende. Og i 2006 var Kasper Jensen bare lige en tand bedre. Set i det lys, har jeg ikke kunnet gøre det meget anderledes, og derfor er det også en tilfredsstillelse, at det er gået så godt i år.”

Men hvis han nu ikke får titlen i den kommende weekend. Hvilken fødselsdagsgave vil han så stille sig tilfreds med?

”Den er et svært spørgsmål. Min kone skælder mig også ud, når jeg skal skrive ønskeseddel, for jeg kan ikke finde på noget,” siger Per Poulsen. ”Sokker og underbukser får man altid. Ære og respekt fra konkurrenterne var også noget, man kunne ønske sig, selv om jeg også har fået det i år. Bortset fra Martin.”

Stillingen i Renault Clio Cup:
Plac.KørerModelPoint
1.Per PoulsenRenault Sport Clio III228
2.Martin ClausenRenault Sport Clio III182
3.Bjørn SmedegaardRenault Sport Clio III137
4.Claus ChristensenRenault Sport Clio III122
5.Michael ChristensenRenault Sport Clio III112
6.Jacob KristensenRenault Sport Clio III110
7.Martin SallyRenault Sport Clio III104
8.Dennis BannergaardRenault Sport Clio III100
9.Steffen LarsenRenault Sport Clio II90
10.Anders ByrielRenault Sport Clio III71
11.Thue KristensenRenault Sport Clio III51
12.Christian JakobsenRenault Sport Clio II49
13.Martin FrederiksenRenault Sport Clio III39
14.Ronnie BodekærRenault Sport Clio II36
15.Ulrik LarsenRenault Sport Clio II31
16.Roland PoulsenRenault Sport Clio III27
17.Jan EngelbrechtRenault Sport Clio III20
18.Rene HoffRenault Sport Clio III19
19.Brian MikkelsenRenault Sport Clio II17
Kent BernsdorfRenault Sport Clio III17
21.Stian PaulsenRenault Sport Clio III12
22.Henrik LarsenRenault Sport Clio II11
23.Ronni NielsenRenault Sport Clio II6
24.Lars ChristensenRenault Sport Clio II5
25.Nicki JensenRenault Sport Clio II4
Allan BengtsonRenault Sport Clio II4
27.Therese SvenssonRenault Sport Clio III3
28.Ole KlitgårdRenault Sport Clio III1

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Martin Clausen
  • Per Poulsen
  • Team Danlad
  • Padborg Park
  • 21/09/08 - Padborg Park - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk