- i udlandet Kevin Magnussens nyligt overståede Formel 3 test for et af verdens største formel teams udenfor Formel 1, Carlin Motorsport, har skabt opmærksomhed i udlandet. Den kun 15-årige Roskilde-dreng, var så imponerende, at han har fået overskrifter og en halv side i det store og meget anerkendte engelske motorsportsmagasin Autosport. (Foto: Jan Kaiser)
Efter testen på Pembrey i Wales, udtalte teamejer Trevor Carlin, der selv var tilstede ved testen, til Autosport.
"Hans indsats var meget imponerende. Når man tager hans alder og erfaring i betragtning (Kevin Magnussen er igang med sin første sæson i racerbiler - red.), så er de evner, han starter ud med meget imponerende. Hans tider var gode, men mere vigtigt, så kørte han perfekte linier og lavede ikke en eneste fejl hele dagen - og han kørte mange omgange (116 omgange - red.). Han er intelligent, har en professionel indstilling, og hvis han er så god som 15-årig, så kan man kun forestille sig, hvor mega-god han kan blive som 18-årig”.
Og Trevor Carlin ved, hvad han taler om.
Således har Formel 1 kørere som Vettel, der vandt sin første Grand Prix sejr på Monza i år, Rosberg, der blev toer i Singapore i søndags og Kubica, der vandt sin første Grand Prix sejr i Canada i år, kørt for Carlin Motorsport på deres vej mod Formel 1.
Kan Kevin Magnussen finde det budget, der kræves for at køre Formel 3, så har Trevor Carlin givet tilsagn om, at han skal være meget velkommen i deres team næste år. Jan Kaiser JanMagnussen.com KevinMagnussen.com Læs mere om: Kevin MagnussenCarlin Motorsport |