Efter at have deltaget i de fem første DM afdelinger, kørte Martin Pedersen og Teddy Grasson mesterskabet hjem i Sport1400 klassen. Teamet har dermed bevist at de kan skrue noget ordentlig materiel sammen, og samtidig udvise stabil og hurtig kørsel på landevejene. Denne gang til sjette afdeling af DM i Slagelse og omegn stiller teamet op i en Suzuki Swift 1600 Challenge. Vinderbilen har fået en ny ejer som var meget ivrig efter den, så ny bil skulle findes. Valget faldt på den meget stabile Swift.
SAS afholder Peugoet Rally 2008 lørdag den 11. oktober, og har fundet over 180 km hastighedsprøve til de mange deltagere. Teamet kørte deres første DM kilometer sidste år samme sted, og det er nogle fine prøver at blive fortrolig med deres nye Swift.
Antvorskov Kaserne vil være rallycentrum og serviceplads, desuden bliver der kørt to hastighedsprøver på området omkring kl. 8.30 og anden gang omkring kl. 17.30. Så en masse at se for publikum og servicefolk, der fra samme sted sender deres kørere af sted fra startrampen kl. 8.00, og tager imod dem igen på målrampen ca. kl. 18.00.
Farten skal stille og roligt opbygges i løbet af dagen i den nye bil, og det drejer sig kun om at blive fortrolig med den nye Suzuki. Der er ingen forventninger om resultatet, Suzukien skal læres at kende inden sejren i klassen er en realistisk målsætning.
PG Rallysport Læs mere om: Martin PedersenTeddy GrassonPG RallysportSlagelse11/10/08 - Slagelse - DM Rally |