GP2 mesteren, Giorgio Pantano, er i en lidt underlig situation pt. - ingen er tilsyneladende interesseret i ham. Giorgio Pantano kørte et sikkert mesterskab hjem til ham selv og Racing Engineering teamet. Alligevel ser det ikke ud til at han har noget sæde i næste sæson. I hvert fald ikke lige nu.
Giorgio Pantano kan derfor risikere ikke at have noget sæde i næste sæson. Der har været følere ude for at finde et sæde. Som det ser ud lige nu, så vil Racing Engineering ikke satse på ham i næste sæson. Teamet har lige haft 4 forholdsvis uerfarne og unge kørere til test på Paul Ricard i Frankrig, og vil i den nærmeste fremtid test på Jerez, hvor 4 andre og mere erfarne kørere skal prøves af.
Skulle det glippe for Giorgio Pantano, som selvfølgelig helst vil tilbage til Formel 1, eller om nødvendigt køre en sæson mere i GP2, så er managementet bag ham klar til at tage til USA for at sikre ham en plads der i Indy Car Series. Der er dog stadig noget tid tilbage inden næste sæson starter, så alt håb er ikke ude. Men svært bliver det. Giorgio Pantano eksisterer nærmest ikke en gang på rygteniveau i øjeblikket. Dons
Læs mere om: Giorgio PantanoRacing Engineering |