Hans første internationale sæson i ADAC Volkswagen Polo Cup, endte med endnu en podieplacering i sæsonens sidste løb. I det samlede mesterskab sluttede han på en fantastisk 4. plads. Thor Qualmann var højt motiveret inden sæsonens sidste afdeling skulle køres på Hockenheim. Efter en succesfuld sæson, og et par uheldige begivenheder, ønskede han at kunne afslutte med et godt resultat
Så han gjorde sit bedste og fik kvalificeret sig til en startplads som nummer 5, hvilket gav ham rige muligheder for at kunne opnå et godt resultat i løbet.
Der var 31 kørere til start kl. 8:00 en kold efterårsmorgen kl. 8:00 på Hockenheim banen i Tyskland.
Det lykkedes Thor at komme forrygende godt fra start, men satte det over styr og tabte 3 placeringer. Han lå nu i tæt kamp med mesterskabsaspiranten Alexander Rambow og det lykkedes også at komme forbi ham op til en 3. plads, men der var ikke tid til at slappe af ovenpå dette. Nu lå der 2 svenske kørere foran ham Andreas Simonsen og Niclas Olsson, hvor det lykkedes ham at komme forbi Niclas og kunne efter et tæt race køre over målstregen blot 0,2 sekunder efter Andreas.
Det blev til en flot skandinavisk podieindtagelse efter sæsonens sidste løb, på 1. pladsen Andreas Simonsen og på 2. pladsen Thor Qualmann og på 3. pladsen Niclas Olsson.
(Foto: Natascha Theisen)
Om sin første sæson i den tyske ADAC VW Polo Cup fortæller Thor: "Jeg er rigtig glad for resultatet i min første sæson her i den tyske Polo Cup. En slutplacering i mesterskabet som nummer 4, som jeg er meget glad for, på trods af at jeg ikke fuldførte 2 af sæsonens løb.
I starten af sæsonen var mit mål at slutte på en top 10. Min første sejr fik jeg på Euro Speedway og det blev til hele fire podieplaceringer i min debut sæson. Så jeg er både glad og tilfreds med resultaterne og det at blive nummer 4 i den samlede mesterskabsstilling."
(Foto: Natascha Theisen)
Nu må vi se hvad 2009 sæsonen bringer.
Natascha Theisen / Henrik Bess
|