Clio Cup - DK   11/11/08

Smedegaard ser tilbage på sæsonen!
Clio CupSå blev de sidste runder kørt! Og lad os bare slå det fast – teamet omkring den blå-gule Clio har haft en rigtig god sæson.

Sæsonen blev traditionen tro sluttet af på JyllandsRingen. Forud for de sidste 2 heats lå Bjørn på en samlet 3. plads – ganske få point foran nr. 4. Så der var lagt op til en særdeles spændende afslutning. Og første heat tegnede lovende. På en flot 4. plads lå Bjørn til at tage vigtige point i kampen om de samlede topplaceringer, men desværre var han så uheldig i en nærkamp om 3. pladsen, at blive skubbet af banen med det resultat at han sad uhjælpeligt fast i sandet. 0 point. Det lagde jo et vist pres på det 2. og sidste heat. Baseret på – hvad der efterhånden er Bjørns varemærke – fik han en igen en fantastisk start, hvilket kombineret med en gang god race resulterede i en fornuftig 4. plads i sæsonen sidste heat.
Desværre var det ikke nok til at vinde den samlede 3. plads.

Alt i alt rakte det til en samlet 4 plads. Et resultat teamet er rigtig godt tilfredse med.
”Nu hvor der er gået et par dage, så er jeg jo faktisk rigtig godt tilfreds” fortæller Bjørn og fortsætter ”men det er klart, at når man har været så tæt på 3. pladsen, så ærgrer man sig da over at det ikke lige ville lykkedes. Men lad mig da understrege at vi er jublende glade for denne sæson” og henviser til at det jo ikke kun er en sejr for ham, men også for alle de mennesker der har bakket op omkring Bjørn og hans bil.


(Foto: Bjørn Smedegaard Laursen)

Sæsonen startede med at Bjørn valgte at stille op i den gamle model af Clio’en. Og det gik rigtig godt. Men desværre kom der midtvejs nogle regelændringer omkring dæktyperne der måtte anvendes, hvilket fik det til at se håbløst ud for den gamle model af Clio’erne. Derfor valgte Bjørn at investere i den nye model – og var faktisk overrasket over hvor hurtig han blev ét med bilen.
”Jeg var da noget spændt på hvordan det ville gå, da jeg jo stort set var nødt til at blive kastet lige direkte ud i det. Men i lyset af at de øvrige havde kørt i en halv sæson i den, så synes jeg faktisk det gik rigtig godt fra starten af” fortæller Bjørn.

Og hvad så med fremtiden. Ja, 2008 har været en dyr sæson – ikke mindst pga. investeringen i den nye bil. Og Bjørn må jo konstatere at selvom de nuværende sponsorater er en kæmpe hjælp, så rækker de langt fra til at dække omkostningerne. Derfor tegner fremtiden stadig lidt usikker. Men teamet håber det vil lykkedes at få øget samarbejdet med de nuværende sponsorer, som jo efterhånden har været trofaste og med på linien i flere år – eller at det alternativt kan lykkedes finde nogle flere, der vil være med til et samarbejde. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Bjørn og hans team hellere end gerne tager endnu en sæson i Clio Cup’en.

”Jeg synes virkelig det har været en god sæson. Masser af godt race og spænding for både tilskuere og kørere” runder Bjørn af, og benytter samtidig lejligheden at sende en tak til sponsorer og hjælpere i teamet – ja, og ikke mindst til feltets øvrige kørere, som jo har været med til at give publikum en god oplevelse.

Bjørn Smedegaard Laursen


Læs mere om:
  • Bjørn Smedegaard Laursen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto