Formel 1   18/11/08

Barcelona test - mandag
Vinterperiodens første testrunde er gået i gang på Circuit de Catalunya. Mange testkørere kørte rundt i de mere eller mindre modificerede 2008 modeller. Ingen vil endnu afsløre alt for meget.

2008 sæsonen er vel overstået, istedet er forberedelserne til den kommende sæson allerede godt i gang. Bilerne er stadig på tegnebrættet og opbygningen er for så vidt i gang. Flere af de ydre komponenter er dog færdige i første generation og skal testes, og det er man godt i gang med ved vinterens første store testrunde.


Robert Kubica
(Foto: BMW Motorsport)

Førstedagen på Circuit de Catalunya var præget af de mange testkøreres arbejde. En enkelt verdensmester havde dog fundet vej. Red Bull havde rallyverdensmesteren Sebastian Loeb bag rattet i den ene af bilerne, og han klarede det ganske fortræffeligt når man ser på at det er første gang at han sidder bag rattet i én Formel 1 racer. En anden ny kører var Bruno Senna som var bevilget en test af Honda teamet.


Sebastian Loeb
(Foto: Getty-Images-Sport_Mark-Thompson)

Ellers må man sige at forberedelserne til 2009 sæsonen er i fuld gang. Her er det specielt 3 ting som teamene fokuserer på. Nye vinger og placeringen af disse. Slicks dækkenes tilbagekomst, og så indførslen af KERS. Flere teams har ikke KERS fuldt færdige endnu, og derfor lignede testen mere en simulation af brugen af KERS.


Førstedagens hurtigste mand - Takuma Sato
(Foto: Getty-Images-Sport_Mark-Thompson)

Det var dog ikke alle af de deltagende teams der havde lige mange nyheder med. Adskillige kørte den første dags test i 2008 biler der i hvert fald på det ydre ikke var ændret væsentligt. Andre teams kørte med en eller flere vinger i 2009 format. Mest lignede det dog basisvinger hvorfra man vil lave udviklingen henover 2009 sæsonen. KERS blev selvfølgelig testet af enkelte teams. Det er dog igen basismodeller, som måske kræver videre udvikling. Og så testede de fleste slicks dækkene som bliver genindført fra og med næste sæson. Hele testen blev afviklet i stort set god ro og orden. Der var dog enkelte mindre crash, men uden de store skader.

Mandagens tider:
Pl.KørerTeam TidOmg.
1Takuma Sato Toro Rosso-Ferrari1:20,763121
2Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari1:21,071117
3Alexander Wurz Honda 1:21,19877
4Pedro de la Rosa McLaren-Mercedes1:21,41765
5Luca Badoer Ferrari 1:22,03893
6Gary Paffett McLaren-Mercedes1:22,23547
7Robert Kubica BMW Sauber 1:22,34156
8Sebastien Loeb Red Bull-Renault 1:22,50382
9Nelson A. Piquet Renault 1:22,56080
10Christian Klien BMW Sauber 1:22,88353
11Nico Hulkenberg Williams-Toyota 1:23,467116
12Vitantonio Liuzzi Force India-Ferrari1:23,79486
13Adrian Sutil Force India-Ferrari1:23,83288
14Marc Gene Ferrari 1:24,11732
15Bruno Senna Honda 1:24,34339
16Giedo van der GardeRenault 1:24,90827
17Lucas di Grassi Honda 1:25,51248

Dons


Læs mere om:
  • Circuit de Catalunya

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto