WTCC   21/12/08

Priaulx på gæste visit udenfor WTCC
Andy Priaulx vandt ikke World Touring Car Championship i år og nu er hans fokus at vinde i 2009, men gæste optræden i andre klasser er også en mulighed

Efter at have vundet WTCC flere gange måtte Andy Priaulx i år se sit mesterskab forsvinde da Seat køreren Yvan Muller i år blev WTCC mester. Derfor har Andy Priaulx rettet sin fokus på næste sæson hvor han vil genvinde sin titel.

I forbindelse med sidste weekends Race of Champions sagde Andy "Yvan er en god chauffør og jeg har meget respekt for ham, så det var ikke svært at overlade trofæet til sådan en dygtig kører, men BMW og jeg vil vinde det tilbage. Trofæet er kun udlånt i øjeblikket" slutter Andy med et smil.

Den 35-årige Andy Priaulx vil primært fokusere sin energi på næste års WTCC sæson, men fortalte også at der kan komme et par gæsteoptrædener i andre klasser. "Forhåbentlig kan vi få nogle gæsteoptrædener i både BTCC og ALMS". Fortalte Andy Priaulx i forbindelse med Race of Champions.

Andy slog igennem i BTCC, hvor han sensationelt fik to pole positioner ved sin første løbsweekend. Han var ’stand in’ for Phil Bennett på Oulton Park i 2001 og det startede for alvor hans karriere i klassen for standard biler.

I American Le Mans Series indsætter BMW i år nogle M3 GTR biler og i den forbindelse er det allerede nu på tale at Andy Priaulx skal køre et eller flere løb i næste sæson. Der er dog endnu ikke nogle oplysninger om hvilke løb i BTCC og ALMS han vil deltage i.

Selch


Læs mere om:
  • Andy Priaulx
  • Yvan Muller
  • WTCC kalenderen 2009 er nu klar

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto