Franck Montagny håber på at sikre sig en plads i Indy 500, men udsigterne ser ikke alt for gode ud for den franske kører. Det har været svært for Franck Montagny at sikre sig et sæde til 2009 sæsonen. I sidste sæson kørte han for AGR teamet i American Le Mans Series og har i vinterens løb testet for teamet i en af teamets Indy Car biler, både på oval- og roadcourse baner. Men endnu har det ikke kastet nogen kontrakt af sig.
Han skal dog nok ikke regne med en fast plads i teamet, idet bilerne faktisk er optaget af Tony Kanaan, Marco Andretti, Danica Patrick og Hideki Mutoh. En reservetjans og måske en plads i Indy 500 er umiddelbart det højest opnåelige. Dog siger Franck Montagny selv at han stadig taler med teamet om en plads.
Det kan dog blive rigtig svært. I USA huserer den finansielle krise ligeså meget som i Europa. Det eneste Franck Montagny har på plads, er deltagelsen i årets Le Mans hvor han skal køre for Peugeot. Peugeot har endnu ikke meldt klart ud om de ønsker at deltage i andre serier. Franck Montagny håber på flere løb for Peugeot, men intet er endnu afgjort. Dons
Læs mere om: Franck MontagnyAndretti Green RacingPeugeot Sport |