Sarah Fisher Racing har fornyet sponsorkontrakten med Dollar General for 4 løb i denne sæson, og så satser Roger Penske stadig på Castroneves Sarah Fisher Racing forlænger med Dollar General
Sarah Fisher der efter 2007 sæsonen valgte at starte sit eget IndyCar team har fra første dag haft mere end bare normal modvind i sejlene.
Fisher og hendes team var ved sidste års Indy 500 klassiker parate til at teste med deres IndyCar, da en unavngiven sponsor pludselig trak sig fra teamet dermed stod den 28-årige amerikaner, der gennem sin karriere kan notere sig for at være den hurtigste kvinde til at kvalificere sig til Indy 500 med noget af et pengeproblem.
Fisher gav dog ikke op, og med hjælp fra mindre sponsorere og pengedonationer fra fans lykkedes det, det lille familie team at skrabe de fornødne penge sammen til at deltage i 2008 Indy 500 løbet. Den hårde kamp for at skaffe penge vakte opsigt hos ledelsen i Dollar General der nu har meddelt at firmaet sponsorerer Sarah Fisher ved 4 IndyCar løb i denne sæson.
Roger Penske satser på Castroneves
Selvom Team Penske forleden meddelte at de havde skrevet kontrakt med den 27-årige australier Will Power som mulig afløser for den skattesigtede Helio Castroneves, satser Roger Penske stadig på at det bliver med brasilianeren bag rattet når det grønne flag vinkes i St. Petersburg den første weekend i april.
Helio Castroneves’ første dag i retten er den 2. marts og der er indtil videre sat 20 arbejdsdage af i retssagen, sagen kan dog ifølge Castroneves’ advokater godt trække ud og dermed vil brasilianeren have svært ved at få sagen afklaret inden sæsonens første IndyCar løb.
”Jeg holder mig opdateret hver dag, jeg er uskyldig i denne sag og sammen med mine advokater forbedre vi os på at få denne skattesag afsluttet hurtigst muligt så jeg kan fokusere på mit job hos Team Penske”, udtaler Helio Castroneves der ikke har lagt skjul på at han er mere end klar til IndyCar sæsonen.
KV Racing vil have Paul Tracy
KV Racing’s medejer Jimmy Vasser fortæller til den canadiske avis The Toronto Sun at KV Racing for tiden arbejder hårdt på at finde de fornødne sponsorpenge til deres 2. bil, Vasser ser gerne sin tidligere CART rival og gode ven, Paul Tracy i bilen.
”Vi arbejder for øjeblikket sammen med Tracy for at finde penge til vores 2. bil. Tracy og jeg har været venner i mange år og jeg mener stadig han har et par sæsoner i sig endnu. Sidste år da IndyCar Series kørte i Edmonton kørte han som en der stadig er sulten efter sejre og det er det vi vil have hos KV Racing”, udtaler Jimmy Vasser der dog også har Oriol Servia i kikkerten til sædet.
KV Racing offentliggjorde for nyligt at teamet har skrevet kontrakt med Mario Moraes for teamets ene bil. Jacob Carsting
Læs mere om: Helio CastronevesJimmy VasserMario MoraesPaul TracySarah FisherWill PowerKV RacingMarlboro Team Penske |