Endurance   23/01/09

GRC Racing opruster
– også på internet
I den kommende sæson har GRC Racing planlagt deltagelse i flere løb, i flere serier og på flere baner end tilfældet har været tidligere, men også på internet opruster teamet.

For det første er hjemmesiden GRC-Racing.com blevet totalt redesignet med et mere moderne udseende, bedre dynamik og større brugervenlighed.

For det andet har teamet oprettet gruppen GRC Racing på Facebook.
”Vi startede lidt forsigtigt ud med hjemmesiden for knap et år siden”, siger Teamchef Jan Kalmar. ”Først og fremmest brugte vi siden til potentielle kørere og sponsorer men de tilbagemeldinger vi har fået samt udtræk af vores statistikker har dog fortalt, at vi faktisk bliver fulgt af mange mennesker rundt om i hele verdenen. Derfor har vi valgt at lægge endnu flere kræfter i siden og dermed bruge de muligheder det giver.”

Siden blev søsat for godt to uger siden, men det er planen at der vil komme flere funktioner i løbet af de kommende måneder.
”Vi arbejder i øjeblikket på muligheden for at kunne tilmelde sig et nyhedsbrev, ligesom vi gerne vil stille billeder i høj opløsning til rådighed for pressen. Desuden vil der komme små godbidder vores fans vil kunne downloade. På Facebook har vi oprettet gruppen GRC Racing. Den er forholdsvis ny, så hvordan den vil slå igennem er for tidligt at sige, men vi har fået 170 medlemmer på 3 dage, så det er klart at det også er et godt medie at kommunikere informationer om teamet ud.”

På det sportslige område er der nu mindre end 2 måneder til det går løs. Første planlagte løb er 4-timers-løbet i V de V-serien på Jarama banen nord for Madrid.

Hele kalenderen kan ses på den nye hjemmeside.

GRC Racing
Peter Hindsgaul


Læs mere om:
  • GRC Racing

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto