Tre Formel 1 teams genoptog i går testkørslerne på Sakhir banen i Bahrain, det var BMW Sauber, Ferrari og Toyota, der hver stillede med en enkelt kører. Modsat sidste uges test, der blev præget af sandstorme, var vejret i Bahrain i går flot, og de tre kørere fil tilsammen kørt 388 omgange på Grand Prix banen. Flittigste tester var Jarno Trulli fra Toyota teamet, der med sine 141 omgange kørte mere end en dobbelt Grand Prix distance, hvorunder han testede forskellige aerodynamiske setups, samt flere forskellige typer dæk.
Mandagens hurtigste kører var Christian Klien fra BMW Sauber teamet, hvis testprogram primært gik på lange stints.
Ferrari teamet stillede med den tidligere verdensmester Kimi Raikkonen, der dagen igennem testede forskellige setup og dæktyper på sin F60 racer.
Mandagens tider:
|
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
|
1 | Christian Klien | BMW Sauber | 1:32,544 | 131 |
2 | Kimi Raikkonen | Ferrari | 1:32,804 | 116 |
3 | Jarno Trulli | Toyota | 1:33,064 | 141 |
|
Hr. Nielsen
Læs mere om: Christian KlienJarno TrulliKimi RäikkönenBMW Sauber F1 TeamPanasonic Toyota RacingScuderia FerrariSakhir |