Da Robert Bell første gang deltog i et sportcar løb, var det i en Aston Martin, og nu vender den dobbelte GT2 mester tilbage til det hæderkronede britiske mærke - denne gang i American Le Mans Series sammenhæng. Da Robert Bell debuterede for Aston Martin Racing i 2005, hvor han delte en DBRS9 racer med Darren Turner, blev det til sejr allerede i det første løb, så han har gode minder fra Aston Martin dagene, samt et godt og positivt kendskab til Aston Martin Racing.
De to sidste sæsoner har Robert Bell kørt Ferrari for Virgo teamet, hvor det er blevet sejre i GT2 mesterskabet begge år.
Robert Bell skal i år køre for Drayson Aston Martin, hvor han i første omgang er på kontrakt til 12-timers løbet på Sebring, samt til Petit Le Mans.
I Drayson Aston Martin teamets Vantage GT2 racer bliver han teamkollega med Jonny Cocker og Paul Drayson.
Udover kontrakten til Robert Bell, har teamet for nylig meddelt at de fremover skal køre på Michelin dæk, ligesom de har headhunted team manager Dale White fra Petersen / White Lightning teamet. Hr. Nielsen
|