Formel 1   04/03/09

Jerez test - tirsdag - dag 3
Tirsdagens testkørsler så fra morgenstunden ud til at blive en gentagelse af de foregående dage med regnvejr, men de fremmødte Formel 1 kørere slap med skrækken, for allerede tidligt på formiddagen klarede vejret op over Jerez banen, og dagens viste sig med ialt 896 omgange som den mest produktive indtil nu.

For anden dag i træk var det Toyota køreren Timo Glock der satte den hurtigste tid, og i løbet af de 142 omgange han kørte i TF109-03'eren nåede han både en fuld løbsdistance, testede diverse setup samt kvalifikations sprintomgange.
Han bliver i dag afløst af Jarno Trulli.

Næsthurtigst var Felipe Massa fra Ferrari teamet, der medbragte Michael Schumacher som rådgiver og konsulent.
Dagsprogrammet bestod først af wet setup og derefter udvikling af dry setup, kombineret med lange stints.
Dagen var ikke uden problemer for Massa, der måtte en tur af banen under wet testen, hvor han begravede Ferrari F60 raceren i et af sandfangene.

Den tidligere verdensmester Fernando Alonso fra Renault teamet sluttede dagen med 3. hurtigste tid.
Alonso var dagens flittigste tester, han nåede op på 152 omgange, hvorunder han testede setup og forskellige slicks dæk, ligesom der blev afprøvet nogle nye komponenter på R29-03 raceren.

Finnen Heikki Kovalainen placerede sin McLaren MP4-24 på 4. pladsen i tidstabellen, efter først at have fortsat gårsdagens wet test, for derefter at gå over til udvikling af dry setup - i forbindelse med sidstnævnte skiftede teamet fra 2008 til 2009 udgaverne af front og hæk spoilerne.
Kovalainen bliver i dag afløst af Lewis Hamilton.

På 5. pladsen kom Force India køreren Adrian Sutil, der brugte formiddagen på generelt setup, samt test med og uden 'shark's fin' på hen over motoren. Eftermiddagen blev brugt på medium længde stints.

Mark Webber afløste Sebastian Vettel i Red Bull teamet, og hans dagsprogram bestod i at simulere en hel raceweekends 'slid' på RB5 02 raceren.

7. hurtigste kører var Robert Kubica fra BMW Sauber lejren, der testede wet setup om formiddagen, samt dry setup om eftermiddagen. Derudover blev der afprøvet forskellige aerodynamiske komponenter på F1.09-03 raceren. Kubica bliver i dag afløst af Nick Heidfeld.

8. og sidste mand på Jerez banen i går var Williams køreren Nico Rosberg, der under sine 125 omgange i FW31'eren fik testet forskellige setup.

Tirsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Tomo GlockToyota1:19,814141
2Felipe MassaFerrari1:20,238134
3Fernando AlonsoRenault1:20,296152
4Heikki KovalainenMcLaren1:20,53585
5Adrian SutilForce India1:20,62163
6Mark WebberRed Bull1:21,02198
7Robert KubicaBMW Sauber1:21,06998
8Nico RosbergWilliams1:21,412125


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Adrian Sutil
  • Felipe Massa
  • Fernando Alonso
  • Heikki Kovalainen
  • Mark Webber
  • Nico Rosberg
  • Robert Kubica
  • Timo Glock
  • BMW Sauber F1 Team
  • Force India
  • McLaren Formula 1
  • Panasonic Toyota Racing
  • Red Bull Racing
  • Renault F1
  • Scuderia Ferrari
  • Williams F1 Team
  • Jerez
  • 04/03/09 - Jerez - Formel 1 Test

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk