Ny sæson, nye biler, en ny ære
Optakt til 2009
Vi er på vej ind i ikke bare en ny Formel 1 sæson, men i en ny æra. Den gamle æra sluttede for et par år siden da Michael Schumacher lagde sig i hængekøjen, og ganske typisk for Formel 1 går der lige et stykke tid førend den nye æra er defineret. Det er ikke kun Schumacher der definerede den overståede æra – det var også bilfabrikkerne og de store budgetter, der definerede æraen. Og det slutter nu.

Honda var den første bilfabrik der stak af fra sporten, efter flere års yderst begrænsede succes, valgte de at trække sig ud i ly af den finansielle krise. Andre bilfabrikker kan følge efter. Toyota har brugt formuer i F1, men fået meget lidt tilbage og Renault har vundet og kan hurtigt blive træt hvis der går for længe mellem sejrene. Begge teams erklærer at de er en del af F1, og det er de da også, lige indtil de skifter mening. Toyota er tættest på exit, endnu et middelmådigt år er ikke acceptabelt, de skal til at være med fremme nu. Renault har lidt længere snor, men derfor skal man ikke afvise at teamet kan lide en pludselig død, eller alternativt blive solgt til en rig enkeltperson, med en vis interesse i Formel 1 – Flavio Briatore f.eks.

Tilgengæld er de private teams på vej tilbage til sporten. Mens 50'erne var domineret af mærker, kom de private teams til i 60'erne og blev dominerende i 70'erne og 80'erne, hvorefter fabrikholdene vendte tilbage i 00'erne. I de fleste tilfælde har fabrikkerne overtaget eksisterende teams og i tilfældet McLaren-Mercedes er samarbejdet bare blevet særdeles tæt. For tyve år siden, i 1989, da man i øvrigt havde det største antal tilmeldte biler nogensinde, var der kun Ferrari som fabrikshold. Godt nok var der også et Team Lotus dengang, men de var for det første en skygge af sig selv, og mere vigtigt var det blevet udskilt fra bilproducenten Lotus en del år tidligere.

Formel 1 har altid været bedst tjent med at bilproducenterne leverede motorer og nogle små dedikerede hold, der ikke havde andet i livet end Formel 1, lavede bilerne. Formel 1 er måske big business, men sporten er mest stabil når man gør sig mere uafhængig af økonomiske konjukterer. Formel 1 overlevede 70'erne og oliekriserne, og skal nok overleve dette også.

Og derfor er det positivt at se at Honda blev overtaget af Ross Brawn, der tidligere har vist sin evner som taktiker og strateg, både i forhold til racerløb, men også i det udenom. Hans Brawn GP team er et frisk pust som lover godt for fremtiden.

Derudover kan vi også glæde os over mindre aerodynamisk downforce, og ændrede vinger, der skulle give større mulighed for at overhale. Det har medført, synes jeg, at bilerne med deres glatte overflader, er blevet meget pænere end de seneste års misfostre, omend den brede frontvinge, som Niki Lauda bemærkede, godt kan minde lidt om en mejetærsker. Endelig skal vi jo ikke glemme at der er slicks på bilerne igen efter alt for mange år med rillede dæk. Racerbiler kører på slicks undtagen når det regner. Slut.

Men hvad kan man så forvente af den kommende sæson? Normalt er det altid svært at gætte om fremtiden, men der har dog været år hvor man kunne komme langt med en fremskrivning af den nære fortid. Men ikke dennegang. Ændringerne i reglerne omkring bilerne er simpelthen for drastiske – hvordan styrkeforholdet egentlig er kan man først se på søndag, når det går løs i Australien. Men det skal da ikke afholde os fra at kigge lidt i krystalkuglen alligevel.

Ferrari, McLaren, BMW og Renault var de fire store hold sidste sæson. McLaren hentede titlen for første gang siden Häkkinen i 1999 – og for første gang siden 1987 vandt et team ikke VM to år i træk. Dette brud på traditionen lover i sig selv godt for fremtiden. Ferrari vil være opsat på at hive titlen tilbage til Italien og de har en væsentlig fordel frem for McLaren – de har to skud i bøssen. Kimi Raikkonen vandt VM i 2007 og Massa var tæt på i 2008. Begge kan vinde VM på papiret. Man kan forvente en hård intern kamp i teamet, men det behøver ikke at være en ulempe, faktisk er der flere eksempler på at det har holdt kørerne ekstra skarpe. Raikkonen skal vise at sidste sæsons middelmådige slutplacering var et uheld og ikke et permanent dyk i motivationsgraden og hvis det lykkes skal Massa så bevise at han også kan slå en Raikkonen i fulde omdrejninger.

McLaren har reelt set kun Lewis Hamilton at byde på. Heiki Kovalainen er sikkert en flink mand og han vandt en fin sejr sidste år i Ungarn, og han kan da også hente en sejr eller to i den kommende sæson. Men Kovalainen har ikke vist VM potentiale, men er en solid nr. 2 i teamet og det kan forlænge hans karriere i mange år fremover, hvis bare hans bundniveau forbliver rimelig højt og han altid kan være en outsider til en sejr. Hamilton derimod skal vise at man faktisk bliver bedre af at vinde titler. Han har kørt to sæsoner, er blevet nr. 2 i den første og nr. 1 i den anden, så der er ikke så meget mere at gå efter. Forventninger er store og der skal ikke meget til før en kritisk britisk presse ville finde ordet ”fiasko” frem. Samtidig forlyder det at McLarens bil ikke er helt på højde med konkurrenternes (hvilket ikke nødvendigvis er sandt), og det kan betyde at Hamilton nu også skal vise at han kan lede et team i en form for modgang, samle det og udvikle det, således at sejrene igen triller ind på kontoen.

Hos BMW har man de samme som sidste år. Robert Kubica der bliver bedre og bedre og helst også skal blive bedre i 2009 – og det vil i hans tilfælde ikke nødvendigvis betyde flere sejre, men at han har mulighed for flere. For der var ret beset ikke mange sejre der var indenfor rækkevidde sidste år. Heidfeld jagter stadig den første sejr og det vil han måske også gøre om 12 måneder. Tilgengæld er han en fremragende pointhøster og det i sig selv er meget værd for mange teams. Måske den kommende sæsons mejetærsker modeller er et løfte om sejre til pointhøsteren Heidfeld? I al fald kunne det være rart at se ham kæmpe med om en sejr i ny og næ.

Renault havde en mærkelig sæson sidste år, hvor de startede svagt, men Alonso viste undervejs at han faktisk er i stand til at samle et hold op fra noget middelmådigt og få noget godt ud af det. To sejre blev det og det var slet ikke så dårligt forventningerne taget i betragtning. Den gode stime skal nu helst blive bedre og selvom VM måske ikke kommer indenfor rækkevidde, skal det helst være sådan at man kan se mulighederne for 2010. Nelson Piquet havde en halvsvag første sæson men fik en chance til. Den skal bruges eller også bliver han meget hurtigt det samme som farmand – forhenværende!

Men i den kommende sæson er intet sikkert og det er muligt for andre teams at komme op og blande sig i topstriden, både permanent og i de enkelte løb. Blandt de der har mulighederne finder vi Red Bull, Toro Rosso, Williams, Brawn GP og Toyota. Hvilket sådan set bare efterlader Force India til at være bundprop igen – men det job er der jo også nogen der skal have.

Red Bull og Toro Rosso har en intern kamp. Gerhard Berger er forsvundet fra Toro Rosso og det er muligt at teamet bliver lidt nedprioriteret nu. Sebastien Buemi er ny mand i teamet og endnu engang er der tale om et ungt talent, der måske, måske ikke, har det der skal til for at blive til noget. Sebastien Bourdais fortsætter i den anden bil. Hans debut sæson var måske ikke så imponerende, men han har et godt CV fra sine mange sæsoner i CART racing og skal ikke undervurderes. Sidste år kunne han ikke lide bilen, hvis han kan i år, kan han meget vel lave en overraskelse eller to – selvom han nok ikke overgår Vettels sejr på Monza.

Vettel kører i år for storesøster teamet Red Bull og kan glæde sig over at siddei Adrian Neweys nyeste kreation – og det er nu eller aldrig for Newey, kan han stadig eller er hans tid i F1 også ved at rinde ud. Vettel har en del at leve op til og teamet skal helst levere en god vare. Mark Webber sidder i den anden bil og skal endnu engang prøve at finde talenterne frem og håbe på at 2009 og bliver året hvor han for alvor bryder igennem.

Hos Williams er Nico Rosberg klar til endnu en sæson. Hans mål er klart defineret – han skal vinde løb i 2010, så i 2009 skal bilen klare sig betydeligt bedre end i 2008. Umiddelbart virker det også lovende og med mindre budgetter og mindre aerodynamik er vi ved at være tilbage i det felt hvor Williams operere bedst – nemlig rendyrket racing. Nakajima kører stadig den anden bil og gør det sikkert ligeså uspektakulært som sidste år. Mester bliver han nok aldrig, men han har vidst en sponsor eller to med sig.

For Toyota kan sæsonen blive knald eller fald. Hvis succesen igen udebliver kan det godt være at teamet ryger samme vej som Honda. Der kommer et tidspunkt hvor man fra bestyrelsens side ikke længere kan forsvare at kaste penge ud til ingenting. For Trulli er det også ved at være knald eller fald. Alderen trykker og hvis han skal have flere sejre ud af sin F1 karriere skal det være nu, for han får nok ikke chancen hos andre teams, efter Toyota. Timo Glock gjorde det godt sidste år og hans mål for 2009 bør være at være bedre end Trulli i over halvdelen af løbene.

Endelig er der Brawn GP der har valgt de sikre kørere i form af dem fra sidste år, da det hed Honda. Det virker lovende i testkørslerne, men de mangler også nogle sponsorer, så et par gode testresultater er ikke at foragte. Button er det evige engelske talent, der for længst er blevet overhalet af Hamilton, men som nu kan håbe på medvind. Barrichello er veteranen der altid kører sin måske sidste sæson og også han kunne godt bruge medvind cykelstien. Spændende bliver det og man skal altid håbe det bedste for de nye og små, så det gør vi også for Brawn GP.

Alt i alt er er lagt op til en spændende sæson, hvor alting kan ske – som om det i virkeligheden ikke allerede skete sidste år! Men i år kan blive bedre, selvom vi nok ikke får en mere dramatisk afslutning. Specielt spændende bliver det at se hvordan kørerne reagere, hvis alle anstrengelserne på det tekniske område bærer frugt og det faktisk bliver lettere at duellere. For nogen vil nærkampe være noget andet end de er vant til – det kan for nogen blive en brat opvågning til en ny virlighed.

Martin Møller-Thomsen