Langstreckenpokal   02/04/09

Så går det løs for GRC Racing
Førstkommende lørdag starter den tyske langdistanceserie VLN på Nürburgrings legendariske Nordsschleife - ”Det grønne helvede”.

GRC Racing har i år skiftet til Aston Martin Vantage V8, men har stadig en finger med i spillet om BMW 120d Schubert. Bilen er blevet solgt til Spanno Rennsport Technik, men markedsføres af GRC Racing. Spanno Rennsport Technik udgør desuden mekanikerteamet til begge biler.


(Foto: GRC-Racing)

”Det bliver fantastisk at komme i gang igen”, siger Teamchef Jan Kalmar. ”Specielt glæder vi os over, at vores Aston Martin endelig er klar efter den gennemgribende ombygning. Ny motor, ny gearkasse og masser af karosseridele udskiftet med kulfiber gør os meget optimistiske med hensyn til bilens performance. Men også BMW'en, der sidste år gav os podieplaceringer i tre løb satser vi på kan være med i topstriden i klassen”.

I åbningsløbet køres Aston Martin af Jacob Thomsen og Jan Kalmar mens det bliver Michael Larsen og Dirk Hemmersbach der deler BMW'en.

”Det har traditionen tro været en lang vinter, men vi har brugt tiden effektivt, så bilerne er klar, teamet er klar og motivationen er helt i top. Jeg kan kun anbefale folk, der synes, det er lang tid siden de har været til motorløb at starte påsken med en tur til Nürburgring. Vi har selvfølgelig kaffe på kanden til de, der lægger vejen forbi”.


(Foto: GRC-Racing)

At langdistanceløb på Nürburgring er noget helt specielt kan blandt andet aflæses af, at Flemming Haslund fra Bilzonen tager med på turen for at skrive om teamet, bilerne og banen.

Første afdeling af VLN finder sted lørdag d. 4. april kl. 12.00.

Flere oplysninger på www.grc-racing.com

GRC-Racing


Læs mere om:
  • Jan Kalmar
  • GRC Racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk