Diverse   15/04/09

Motor Sport Sønderjylland tager hul på foråret
Motor Sport Sønderjylland tager nu for alvor hul på racing-sæsonnen 2009. Det sker med hele to løb i weekenden den. 18. og 19. april.

Lørdag den. 18. april lægger Motor Sport Sønderjylland ud på Padborg Park med MSS Youngtimer Challenge, Suzuki Swift træningsløb og Classic Cup.

MSS Youngtimer Challange er for dem, der gerne vil køre rigtig banerace, men har et begrænset budget. Bilerne skal være minimum 15 år gamle som model, og ofte er det klassiske GTI biler, blandt andre VW Golf GTI, Honda Civic CRX, BMW 325, Toyota Corolla, Opel Kadett GSI, Porsche 944, Alfa Romeo 33 og 75 samt Peugeot 106 og 205 GTI, som inddeles i 3 klasser efter vægt/effekt forhold.

Classic Cup er en helt ny historisk klasse for almindelige klassiske biler, fra før 1976, men med et vægt/effekt forhold på 7 eller derover, hvilket vil sige, at hvis bilen har 120 hk skal den veje mindst 940 kg, inklusiv kører. Denne vægt/effekt regel, har vist sig at være ideel for netop de lidt ældre sportsvogne som MGB og Triumph, som ventes at møde frem i stort tal.

Lørdagens løb er ikke det eneste store arrangement for Motor Sport Sønderjylland. Søndag den 19. april går det løs, i udkanten af Padborg by, når der køres den første afdeling af det Jysk/Fynske Klubrally Mesterskab.

Klubrally er begynderdisciplinen indenfor rallysporten og køres typisk på industriarealer og parkeringspladser, og er derfor meget publikumsvenlig. Publikum er meget velkomne, og der er start ved Superdæk i Padborg Industrikvarter. Superdæk har også lagt navn til løbet, Superdæk Klubrally 2009.

Motor Sport Sønderjylland


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • Sæsonenes første baneløb

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk