Rally Sprint   28/05/09

Karrierens bedste resultat i rally
Ind i top 8 blandt Danmarks bedste
Ringkøbing Landbobanks Rallysprint Kristi Himmelfartsdag i centrum af Ringkøbing trak tusindvis af tilskuere hjemmefra for, at overvære en intens dyst mellem Danmarks bedste rallykørere.

Favoritterne
Blandt favoritterne var Ib Kragh fra Hedensted i Fiat Punto S 2000 4WD, forsvarende danmarksmester Max Christensen fra Svenstrup i Subaru Imprexa 4 wd samt Brian Madsen fra Slagelse i en Peugeot 106 Maxi

Fra Viborg Motor Klub deltog det unge mandskab og Team Danmark støttede hold Kristian Nymann og Allan Kjølhede i deres lille Citroen C2/R2. Holdet deltager i 2009 sammen med et andet team i et talentudviklings projekt under Dansk Automobil Sports Union og Team Danmark.

Ny bane
Ringkøbing og Omegns Motorklub havde til dette års udgave ændret en del på banen og gjort den længere med en ekstra omgang. Begunstiget af flot solskin havde flere tusinde valgt, at besøge dette imponerende arrangement.

Løbet blev afviklet over 3 heat og til sidst et super heat med dagens 12 hurtigste deltagere. I Ringkøbing var Kristian Nymann og Allan Kjølhede placeret i klassen sammen med de hurtige Super 1600 biler hvor bl.a. dagens senere vinder Brian Madsen fra Slagelse også deltager.
Desuden var der besøg fra Sverige af Ebbe Nilsson i en Ford Puma Kit Car med 230 HK.

Flot indsats
Kristian Nymann var virkelig godt forberedt til dette løb og opsat på, at gøre en flot indsats. Velvidende at vejen fra succes til fiasko kan afgøres af marginaler i motorsport.
Uden en eneste fejl i de 3 indledende heat, kørte parret sig ind på en utrolig flot 8. plads generelt og 3. plads i klassen efter Dagens vinder Brian Madsen i Peugeot og Ebbe Nilsson i Ford Puma Kit Car.

”Det var helt vildt fortæller en glad Kristian Nymann, jeg havde aldrig drømt om, at vi skulle være blandt de 12 hurtigste og nå med til superheatet til sidst. Det er første gang jeg prøver det. Jeg føler mig også mere og mere dus med den nye bil og ikke mindst de nye Yokohama Dæk, sammen med mine dygtige servicefolk lader det til, at vi har fundet det rigtige dæktryk og compound til denne type løb” slutter han.


Kristian Nymann havde 100% focus på indsatsen i Ringkøbing.
(Foto: Nymann MotorSport)

I superheatet avancerede Kristian Nymann yderligere til 7. Pladsen generelt, efter at hans rival Brian Madsen desværre måtte udgå med en defekt styrestang.
”Vi har haft en fantastisk weekend, bilen har kørt perfekt, ingen ridser, og et godt resultat gør livet lidt lettere i forberedelserne til næste løb” fortæller 2. Kører Allan Kjølhede.

DM Rally om 14 dage
Allerede om 14 dage (lørdag den 6. Juni 2009) skal holdet deltage i 2. Afd. Af Danmarksmesterskabet i Rally ”Danboring Rally” der bliver kørt i området omkring Hammel. Det er først parrets 2. DM rally så her er der stadig masser, at lære. ”Et er, at køre et rallysprint på en bane du hurtig kommer til at kende noget andet er, at køre forskellige hastighedsprøver på enten asfalt eller grusveje hvor du aldrig tidligere har kørt og træerne måske står lidt tæt på vejen. Vi er meget ydmyge overfor den opgave, hvor vores største målsætning er, at gennemføre på et fornuftigt niveau og høste en masse erfaring i både køreteknik, noteteknik, og planlægning fortæller” Kristian Nymann og Allan Kjølhede samstemmende.

Resultaterne fra Ringkøbing Landbobank Rallyshow2009:
1 Brian Madsen Peugeot 106 Maxi 4 10:10.455
2 Ib Kragh Fiat Punto S 2000 8 10:11.507
5 Tim Svanholt Volkswagen Golf IV kit Car 7 10:15.003
3 Max Christensen Subaru Impreza WRX STI 8 10:20.063
4 Johnny Pedersen BMW M3 6 10:23.969
50 Ebbe Nilsson Ford Puma kitcar 4 10:33.770
6 Brian Johansen Ford Escort RS 2000 5 10:39.251
24 Kristian Nymann Citroen C2R2 4 10:43.000
12 Henrik Iversen Opel Kadett C Coupé 5 10:45.289
9 Carsten Jensen Renualt Clio Sport 7 10:46.719

Resultaterne er leveret af www.rallyresult.dk

Nymann MotorSport
Per Nymann


Læs mere om:
  • Kristian Nymann
  • Nymann Motorsport
  • Ringkøbing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport