DTM   30/05/09

Mercedes med god statistik til Lausitzring
DTMEfter den middelmådige start på sæsonen, hvor Mercedes endte på sekundære placeringer i årets debutløb på Hockenheim, ser de med fortrøstning frem mod denne uges løb på Lausitzring.

Og at dømme ud fra statistikken har de noget at have forhåbningerne i. De sidste 3 år, har en Mercedes kører således stået øverst på podiet. Lægger man dertil at de har indtaget pole position de sidste 6 år, står det klart at denne bane normalt regnes for Mercedes territorium.


Kommer Mercedes stærkt tilbage denne gang?
(Foto: Natascha Theisen)

Norbert Haug, Mercedes motorsportschef ser da også frem til løbet. "Vores hidtige statistik på Lausitz Ring er utrolig god. Vi har vundet 7 ud af de seneste 9 løb" og han forsætter "Dette år er vi dog ikke favoritter, hvilket vores resultatet fra Hockenheim viser. Vi ser dog frem til at vise en forbedret performance denne weekend."

Om det rækker til de øverste placeringer, kan kun weekendens kvalifikation og løb dog kaste lys over. Men der er ingen tvivl om Mercedes vil give alt hvad de har, for at få rystet, den lidet flatterende sæsonstart af sig.

MiRo


Læs mere om:
  • 31/05/09 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto