Swift Challenge   03/06/09

Tilbage på førstepladsen
Som overskriften antyder, så er det målsætningen for Nick Reimersø og HP Racing når de i den kommende weekend stiller op til en ny afdeling i Suzuki Swift Challenge. Det sker på Padborg Park hvor der er et stort program for hele weekenden.

Nick Reimersø fik gode podieplaceringer sidst der blev kørt i Suzuki Swift Challenge klassen. Desværre var det ikke helt nok til at beholde førstepladsen i klassen. Nick Reimersø er i øjeblikket på andenpladsen kun 3 points efter den førende. Men kampen er tæt i klassen. Således er der kun 2 points til konkurrenten på tredjepladsen.


Nick Reimersø
(Foto: Motorsporten.dk)

I sidste runde fik Nick Reimersø en del buler på bilen, men de er nu rettet. Enkelte dele er udskiftet og bilen er igen sat op til race. Der skal dog lige justeres lidt på setuppet efter reperationen efter sidste løb. Nick Reimersø er selvfølgelig fuldt ud fokuseret på de heats der skal køres. Det gælder om at komme godt fra start og undgå den tætte trafik som giver buler. Der er ingen tvivl om at Nick Reimersø normalt befinder sig godt på Padborg Park og resultaterne fra tidligere løb, taler da også deres eget sprog. Et par førstepladser er derfor ikke af vejen i weekenden.


Nick Reimersø
(Foto: Motorsporten.dk)

Dons


Læs mere om:
  • Nick Reimersø
  • HP Racing / Henrik Poulsen
  • Padborg Park
  • 07/06/09 - Padborg Park - Swift Challenge

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk