CHGP   05/06/09

Copenhagen Historic Grand Prix for hele familien
CHGPBørnene inviteres gratis indenfor
Når Copenhagen Historic Grand Prix findes sted d. 1. og 2. august i Fælledparken i København, er der tale om en regulær familiebegivenhed. Der er et utal af arrangementer for både gamle, unge – og de aller yngste.

Oven i købet synes arrangørerne, med finanskrisen i baghovedet, at prisen for entré billetten ikke skal afholde familierne fra sammen at få den store oplevelse, det er at gå til motorløb: For hver voksen inviterer arrangørerne ganske gratis et barn under 14 år ifølge med den voksne indenfor til Grand Prix’et. Invitationen gælder almindelige entrébilletter og derved kan f.eks. et forældrepar med 2 børn komme til race i Fælledparken for blot 600 kroner. Set i lyset af, at det er en hel-dags begivenhed, er det et rigtig billigt tilbud og en åbenlys ”Fars-dag gave”!


Der bliver masser af race og masser af underholdningen for hele familien i Fælledparken d. 1.-2. august. For hver voksen inviterer arrangørerne af Copenhagen Historic Grand Prix ganske gratis et barn under 14 år ifølge med den voksne indenfor til motorløbene.
(Foto: Vivi Siiger)

Levende mennesker og ”levende” biler
At Copenhagen Historic Grand Prix er en ægte familiebegivenhed, viser erfaringerne fra de tidligere år. Grand Prix’et er en god anledning til, for forældrene at give børnene indsigt i, hvordan bilerne så ud dengang mor og far var unge. I modsætning til museumsbesøg er der hér tale om rigtig action med levende mennesker og ”levende” biler.

Der er nemlig tradition for, at det ikke kun er spændende klassiske biler, der bliver luftet på den 2 kilometer lange racerbane i Fælledparken, men også legendariske racerkørere, der ryster støvet af sig, kryber ned i cockpittet eller sætter sig bag rattet af de gamle racere og slår sig løs som de gjorde, da de og bilerne stadig var ganske unge – det er ganske enkelt ren nostalgi!

Noget for alle
Der er endnu et stykke tid til anmeldelsesfristen udløbe, men ude på asfalten vil man komme til at opleve klassiske MG TC’ere mod de store Bentleys fra 30’erne. Lotus Cortina mod Mini’er og de store Ford Falcons i 65-klassen, hvor HKH Prins Joachim deltager. Der vil være lynhurtige Porscher mod BMW, Ford og Opel. Og i Royal Pro/Am løbet vil de kendte stjerner dyster mod hinanden i historiske biler.

For de aller mindste er der en fin børneplads med hoppeborge, for de lidt ældre salgsboder med alt, hvad hjertet kan begære af motorsports souvenirer, der er et rigtigt café område på plænen og foruden de to gode frokost restauranter, Racing Club og Classic Club, er der gode spiseboder overalt, så alle kan få en god dag i parken.

Fortiden forenes med fremtiden
Copenhagen Historic Grand Prix er også stedet, hvor man sender et signal om fremtiden indenfor motorsporten: Som en del af programmet afvikles et såkaldt CO2-E-Race med deltagelse af de nyeste el- og hybridbiler. Hér er der med andre ord ikke tale om, at bilerne står stille og kan besigtiges på et podie. I stedet vil publikum få et godt indtryk af, i hvilken retning vinden i bogstaveligste forstand blæser, om end der nok endnu kommer til at gå et stykke tid, inden motorløb for alvor kan afvikles ved hjælp af vindkraft!
Fortid forenes i bogstaveligste forstand med fremtiden.

Grand Prix’et finder som nævnt sted i weekenden d. 1.-2. august, men allerede nu kan man købe billetter på BilletNet.dk samt CHGP.dk, hvor der også findes en oversigt over gruppebilletter med rabat og firmapakker.

Scandinavian Racing Press for:

Copenhagen Historic Grand Prix


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 02/08/09 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk