Efter en skuffende weekend i Monaco's gader, tropper BMW denne uge op med
fornyede forhåbninger og en doppelt-dækker-diffuser i bagagen.
BMW er derved et af de sidste hold til at indføre, hvad der må betegnes
som den hellige gral i denne sæson. Mario Theissen indrømmer da også
der er brug for forbedringer hurtigt, hvis de skal have sæsonen tilbage på
rette spor. "Ingen hos BMW forventede at sæsonen ville udarte sig på denne
måde. Efter at have taget et skridt fremad i Barcelona, var vi klart
bagefter i Monaco. For at genvinde tabt terræn er vi derfor nødt til øge
vores udviklingshastighed betragteligt." udtaler Mario Theissen.
BMW kommer med ny dobbeltdiffuser (Foto: BMW Motorsport)
Et hurtigt kig på tabellen afslører da også at BMW ligger langt efter
deres udstedte mål for sæsonen. Begge kørere ligger uden for top ti, og i
konstruktørernes mesterskab ligger de på en beskeden 8 plads.
Det håber de selvfølgelig at kunne ændre på, med indførelsen af denne ny
aerodynamik pakke, som ud over den nye diffuser, indeholder ændringer af
frontvingen, bargeboards, og bagerste del af motor beklædningen.
Hvor stort et spring de reelt har gjort, vil det kommende GP i Istanbul vise. MiRo
Læs mere om: BMW Sauber F1 TeamIstanbul Park |