I weekenden den 6. og 7. juni afvikles 3. og 4. afdeling Dansk Super Kart (DSK)2009 på Grindsted Gokartbane. Ca. 90 deltager er tilmeldt løbet i de 3 klasser; KF3, KF2 og KZ2.
HK Motorsports elitekørere er naturligvis med til start i weekendens løb i Grindsted. I klassen KF3 deltager Mark Meyer Helleqvist og det er hans første løb i DSK.
Mark Meyer Helleqvist. (Foto: HK Motorsport.dk / K. Rasmussen)
En spændende ny udfordring for Mark, som i år har været suveræn kørende i klassen National Junior, hvor han pt. fører i Sjællandsmesterskabet.
I klassen KF2 deltager Christina Nielsen. Christina håber på et godt resultat i denne weekend, så hun kan rykke længere frem i den samlede stilling, hvor hun efter 1. og 2. afdeling ligger på en samlet 23. plads ud af 31.
Christina Nielsen. (Foto: HK Motorsport.dk / K. Rasmussen)
I klassen KZ2 deltager Henrik Lilja og Adam Nielsen. Henrik var desværre meget uheldig ved sidste afd. i Thy, hvor en defekt kobling kostede ham en masse point. Henrik har dermed en del point at indhente i denne weekend for igen at være med i toppen efter weekendens løb er kørt. Pt. ligger Henrik 45 point efter den førende, Gian Cavaciuti (Italien), som har 381 point.
Adam Nielsen. (Foto: HK Motorsport.dk / K. Rasmussen)
Adam ligger på en samlet 25. plads ud af 35 inden weekends løb.
Følg med i resultaterne fra løbet på: www.hkmotorsport.dk
K. Rasmussen Læs mere om: Adam NielsenChristina NielsenMark Meyer HelleqvistHK MotorsportGrindsted Gokart Bane |