KF3   15/06/09

Kartingbrødre satte dækaftryk på midtvejs-ranglisteløb
Karting-arenaerne i Thy, Grindsted og Roskilde er blandt Danmarks største rundbaner indenfor kartingsporten. Banerne drives af tre motorklubber, som i samarbejde har lanceret et succesrigt koncept med ranglisteturneringen: Dansk Super Kart (DSK), hvilket sker i samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU).

I en treårig turnus går løbsweekenderne på skift mellem bane-trioen således, at alle klubber får lejlighed til at afvikling af premiere-, midtvejs- og finale-arrangementer.

Kartingbrødrene: Bo og Christian Sørensen fra Varde havde gjort sig pænt bemærket i DSK inden midtvejs-arrangementet på hjemmebane. På forhånd besatte sydvestjyderne henholdsvis femte- og sjettepladsen i de respektive klasser: KF2 og KF3.


Sørensen forsvarede sin DSK-føring i KF2 med dygtighed.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- KF er en forkortelse for de internationale Karting Formula-klasser, forklarer teamchef og far: Erik Sørensen. – Det er således muligt at deltage med konkurrence-materiellet over hele Europa, uden at der skal foretages modifikationer fra land til land. Forskellen ligger i, at KF2 har lidt flere hestekræfter til rådighed og er forsynet med forhjulsbremser, hvorimod KF3 udelukkende bremser på baghjulene.

Løbsweekenderne består af to helt identiske arrangementer lørdag og søndag, hvor henholdsvis både semi- og hovedfinalen er tællende til DSK-slutstillingen.


Bo Sørensen scorede 4 podieplaceringer på hjemmebane.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

- Ved lørdagens KF3-kvalifikationer blev Christian nr. 1 og 24, fortsætter Erik Sørensen. – Årsagen til 24’eren skal findes i, at jeg i kampens hede fik påkrympet et forkert tandhjul på motoren, hvorfor topfarten blev reduceret væsentligt. Christian havde eller fremvist speed til slutplaceringer i TOP TRE. Efter startplaceringer nede i feltet blev han dog sekser og firer i finalerne. Herved avancerede Christian samtidig til en tredjeplads sammenlagt.

Bo Sørensen er regerende DSK-mester i KF2-klassen fra 2008, og var derfor topmotiveret for på hjemmebane at forbedre den foreløbige femteplads: - I DSK skal man i aktion fem gange på hver løbsdag, hvilket sker i placeringstidtagningen, 2 kvalifikationsheats og de 2 finaler. Hver enkelt kører har 6 dæk til rådighed, hvorfor man skal lægge strategien efter at have godt med gummi at trække på i finalerne. I al beskedenhed flaskede det hele sig om lørdagen. Med 2 finalesejre kørte jeg i front for KF2–midtvejsstillingen.


Christian Sørensen scorede frontplaceringer i midtvejs-udgaven af DSK 2009.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

To løbsdage i samme weekend er aldrig helt identiske, selv om vejrforholdene i store træk byder på de samme udfordringer.

- Om søndagen havde vi lavet nogle småforbedringer på karten, oplyser Bo Sørensen. – Alligevel måtte jeg konstatere, at nogle af konkurrenterne havde fundet lidt mere fart i deres konkurrencemateriel. Slutresultatet blev 2 fjerdepladser i finalerne, men alligevel udbyggede jeg føringen i DSK-mesterskabet.

Under kvalifikationen til søndagens DSK-løb blev Christian Sørensen skubbet ud i sikkerhedssandet af en konkurrent: - Han glemte vist at bremse i det første sving. I hvert fald fik jeg ordentlig puf, og karten var virkelig tung at få trukket ind på asfalten igen. Man får dog uanede kræfter, når adrenalinet er oppe i højgear.


Christian Sørensen måtte en tur på græsset under overhalingerne ved finalen i KF3.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Christian Sørensen skulle herefter starte begge finaler midt i feltet. I semifinalen blev den gode speed kronet med en sejr, hvorimod trafikken var for tæt i selve finalen: - Alle kæmper deres fight for at komme frem i klassementet. Derfor blev det sværere og sværere at lave overhalingerne, og til sidst overvurderede jeg nok mulighederne og måtte ud i græsset. Så var det blot at begynde forfra som agterlanterne, og slutresultatet blev en 14. plads.

Den yngste kartingbror bevarede sin samlede tredjeplads på DSK-ranglisten, hvor finale-arrangementet bliver afviklet til efteråret i Roskilde.

KARTINGTEAM BO & CHRISTIAN SØRENSEN
Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Bo Sørensen
  • Christian Sørensen
  • Grindsted Gokart Bane

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk