Så gjorde de det igen. For syvende år i træk kunne Mercedes trække sig sejrrigt
ud af løbet på Norisring. Der var ellers ikke meget der tydede på en
gentagelse først i løbet. Audi havde sat sig på pole og formåede fra
start at kontrollere løbet ved Timo Scheider. Men da der var 5 omgange tilbage
lykkedes det dog de to Mercedes kørere Jamie Green og Bruno Spengler at gå
forbi Timo. Først gik Spengler forbi på omgang 76. Han måtte dog kort
efter give pladsen tilbage, grundet en kørefejl. Herefter var det Greens
tur til at indlede et angreb. Det lykkedes ham at gå indenom på omgang 79
af 80. Som en ekstra fjer i hatten til Mercedes, resulterede overhalingen
af Timo Scheider i, at han mistede så meget momentum at Spengler og Mattias Ekstrom
kunne gå forbi ved samme lejlighed. Derved kunne Mercedes fejre deres syvende
sejr i træk på denne bane. Mercedes motorsportschef Norbert Haug, var da
også svært begejstret over resultatet med 4 biler i top seks.
Norbert Haug, Vice President Mercedes-Benz Motorsport:
"Formentlig det bedste DTM løb til dato og vi vandt det. Tak Jamie, du var
den bedste. Med samme bil vandt han endda sidste år også. Det må være en
unik rekord. Denne sejr er den syvende i streg for Mercedes Benz, på
Norisring banen og Jamie fik den fra syvende startposition. Lægger man
dertil at de syv første biler, alle var inden for 3.8 sek. må vi
konstatere at 7 var vores lykketal denne weekend".
Jamie Green (Foto: Natascha Theisen)
Jamie Green.
"Dette var et formiddabelt løb i dag. Jeg vil gerne takke mit team for en
perfekt bil og en perfekt strategi. Startende som 7'er, havde jeg på ingen
måde forventet at ende øverst på podiet. Det er helt fantastisk og nu skal
vi fejre det."
Bruno Spengler (Foto: Natascha Theisen)
Bruno Spengler:
"Det var ærgeligt jeg ikke var i stand til at vinde. Efter jeg havde
overhalet Scheider, lavede jeg en nedbremsningsfejl ved hårnålen og det
var det. Tillykke til Jamie, jeg er glad for han bragte sejren hjem til
Mercedes."
MiRo
Læs mere om: Bruno SpenglerJamie GreenTimo ScheiderNorisring28/06/09 - Norisring - DTM |