Det danske supertalent gjorde i weekenden rent bord til Tysk Mesterskab. Det gjaldt i denne weekend tredje afdeling af det tyske mesterskab. Som blev kørt på den tyske bane i Bayern Ampfing. Danskeren dominerede endnu engang feltet med sin flotte kørsel. Energy-fabrikskøreren viste endnu engang store takter i kongeklassen DKM, hvor han denne weekend både vandt pre-finalen og finalen helt suverænt med hele 36 meter ned til næste kører.
Det er hele tre sejre ud af tre mulige, i mesterskabet.
Nicolaj Møller Madsen suveræn i Ampfing. (Foto: HP Christensen)
Nicolaj er nu taget til Danmark som frontløber i det tyske mesterskab, og han fører det tyske mesterskab flot med 75 point ned til nummer to.
- Det er bare super fedt at vinde endnu en afdeling af det tyske mesterskab. Det betyder rigtig meget for mig, fortæller en rigtig glad Møller Madsen.
Næste afdeling af det tyske mesterskab køres d. 25.-26. Juli på Lidolsheim. Der er planen at holde sig i top 10 - da det er nok til at vinde mesterskabet, med den store mesterskabsføring Nicolaj nu allerede har.
Janni Storm Læs mere om: Nicolaj Møller Madsen |