SuperLeague   19/07/09

Andersen udgået i første løb
- Kasper Andersen manglede heldet
Kasper Andersen startede i pole position, da sæsonens anden løbsweekend startede i belgiske Zolder. Og startpositionen som nummer et viste sig fra start at være vigtig for den unge dansker.

Allerede i det første sving var der problemer. Sportings racer kørte på tværs af banen, og han hev Atlético Madrid, Corinthinas og AC Milan med ud. Fra sin position som nummer et var Kasper Andersen ikke involveret i uheldet, og da safty car kom på banen havde den 24-årige dansker sat bedste tid med 1.30.227.

Efter de første ni runder havde Kasper Andersen for alvor fået glid i bilen. Racerulven øgede sit forspring til de nærmeste forfølgere fra Glasgow Rangers og Liverpool, så han forspringet var på næsten 1,5 sekund.


Kasper Andersen inden det gik galt i pittet
(Foto: Superleagueformula.com)

De obligatoriske pitstops begyndte at tikke ind efter den 11. omgang, og efter 15 omgange og fra sin startplacering som nummer et, kørte Andersen i pit. Pitstoppet gik ikke helt, som det danske team kunne have håbet, og danskeren dumpede ned på en 13. Plads.

Herfra var det svært for den unge dansker at kæmpe sig op igennem feltet, og med 12 minutter tilbage af racet er det slut for Kasper Andersen. Bilen spinder rundt, og Andersen er færdig i det første race.

Løbet blev vundet af Tottenham foran Glasgow Rangers og Liverpool, og med formiddagens resultat starter Kasper Andersen blandt de forreste i søndagens race 2.

Rasmus Bech
FC Midtjylland


Læs mere om:
  • Zolder
  • 19/07/09 - Zolder - SuperLeague

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport