DTC Invitation Only   01/08/09

Martin Marrill: Travlhed i sommerpausen
Mens andre DTC kørere nyder fjerne sandstrande og de danske forlystelsesparker, så hersker der travlhed hos M-Sport. Teamet, som i sommerens tegn godt nok er baseret på sydhavsøerne, har længe haft et tæt parløb med det lokale erhvervsliv.
For at udbrede kendskabet til motorsport i al almindelighed, og den lokale kører Martin Marrill i særdeleshed, har teamets hvide Seat Leon Supercopa racer været udstillet på hovedgaden i Stege de sidste 3 tirsdage.

”Jeg har længe haft et tæt samarbejde med Møns Bank, ” forklarer Martin. ”I den forbindelse har jeg udstillet bilen på hovedgaden foran banken. Dels for at bygge videre på forholdet til denne sponsor, men også for at tage hul på et nyt samarbejde jeg har fået med Stege Handelsstandsforening.”


(Foto: M-Sport)

”Jeg synes at det er vigtigt, at udbrede kendskabet til motorsport i mit lokalområde. Der er jo ikke så mange racerkørere fra Møn, og efter jeg er begyndt at udstille bilen kan jeg mærke en stor interesse for racing og for DTC. Der har været mange henne og spørge til bilen, løbsserien og mit team. Det kan kun være godt for sporten som helhed.”

”Med den respons jeg har fået fra lokalområdet, så det er bestemt ikke sidste gang at jeg udstiller bilen her.”

Der er sommerpause i DTC serien, næste løb bliver på Padborg Park den 8. / 9. August. Næste projekt for Martin bliver Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken i den kommende weekend. Her forventer teamet at kunne udstille deres sjældne BMW 320i STW, som oprindeligt blev kørt af den tidligere standardvognsverdensmester Johnny Cecotto.

Aslak Vind
Press Officer
Martin Marrill
M-Sport


Læs mere om:
  • Martin Marrill
  • M-Sport

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto