Formel 1   11/08/09

Schumacher aflyser comeback
Opdateret 10:45 - Badoer ny reserve
Michael Schumacher var ellers klar til at vende tilbage til Formel 1, men en skadet nakke giver for store problemer. Tyskereren kom tidligere på året til skade i forbindelse med et motorcykel løb. Luca Badoer er hentet ind som ny erstatning

Meldingen om at Schumacher må stå over og trække sig som reserve for Felipe Massa blev givet til Ferrari teamet i går aftes. Det beretter tyskeren på sin egen webside.
"Jeg gjorde alt for at gøre comeback'et muligt, men til ærgrelse for mig gik det ikke. Vi var ikke i stand til at få klaret smerterne i nakken som kom efter en privat Formel 1-test på Mugello," siger tyskeren.

Problemerne efter styrtet på motorcykel, som skete i februar, har hele tiden været lidt af en skygge over hans mulige comeback. Testen på Mugello har understreget at det fortsat er et problem og at han derfor ikke kan stå distancen til et helt Grand Prix.

Badoer tager over

Ferrari har til morgen udsendt en meddelelse om at det bliver Luca Badoer der tager over. Teamet er kede af at Schumacher alligevel ikke kunne træde til.

"Der er ingen tvivl om at hans comeback ville have været godt for Formel 1 og jeg er sikker på at vi kunne have set ham kæmpe med om sejre igen," siger teamet der takker ham for villigheden til at stille sig til rådighed.
Samtidig nominerer teamet deres testkører gennem flere år, Luca Badoer som deltager i det europæiske Grand Prix i Valencia.

Benji


Læs mere om:
  • Luca Badoer
  • Michael Schumacher
  • Scuderia Ferrari
  • Valencia (gadeløb)
  • 23/08/09 - Valencia (gadeløb) - Formel 1 - FIA F1
  • Michael Schumacher vender tilbage
  • Schumacher sælger billetter
  • Schumacher tester

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto