Rally   21/08/09

Svanholt kørte fra 100 konkurrenter
Rallykørerne Tim Svanholt og Per Henriksen fra Øm ved Roskilde fik en fin opvarmning til DM-rallyet på Fyn den 5. september, da de i årets tredje runde af Yokohama-mesterskabet i rallysprint kørte fra alt og alle.


(Foto: Svanholt Motorsport)

Roskilde-holdet var i deres lynhurtige VW Golf GTI blandt de 101 biler, som Brøndby Motor Club havde til start på en sprintbane på Hveens Boulevard i Tåstrup, bl.a. henved 15 kandidater til DM-rally 2009 og flere i hurtige 4-hjulstrukne biler.

Tim Svanholt var imidlertid så stærkt kørende, at han ikke bare vandt sin klasse, men var den hurtigste af alle! – Et meget tilfredsstillende resultat, som jeg håber at kunne følge op på i den kommende DM-runde på Fyn, fastslog en glad Tim Svanholt efter successen i Tåstrup.


(Foto: Svanholt Motorsport)

To af de fire heat på den midlertidigt anlagte sprintbane kørte han sammen med sin vante co-driver Per Henriksen og to med søsteren Sanne Svanholt, men uanset hvor meget konkurrenterne anstrengte sig, var den blå VW Golf fra Øm ikke til at komme udenom.
Tim Svanholt vandt suverænt det 45 kilometer lange sprintløb i tiden 25,36,968 min. foran DM-rivalerne Martin Johansen og Henrik Vestergaard i Suzuki Swift i tiden 25,50,363 min,, og Johnny Pedersen og Ulrik Hogrese i BMW M3 i tiden 25,51,038 min.
I klassen vandt han foran Carsten Wulff og Stefani Wulff i Peugeot 306 Maxi og Carsten Jensen og Robin Madsen i Renault Clio Sport, der sluttede med tider på henholdsvis 26,08,414 og 26,41,928 min.


(Foto: Svanholt Motorsport)

Den 5. september køres årets tredje DM-rally på Fyn, og efter opvarmningen i Tåstrup er målet for Tim Svanholt og Per Henriksen at avancere fra andenpladsen i den samlede DM-stilling og komme a point med Martin Johansen og Henrik Vestergaard.
Maskineriet spiller som det skal, så der er lagt op til fartfest på Fyn om godt to uger.

Svanholt Motorsport


Læs mere om:
  • Tim Svanholt
  • Svanholt Motorsport

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport